Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Styrtet modelfly satte ild til mark

Der var en højst usædvanlig årsag til en brand, som forleden opstod i en høstet hømark ved Dalsgårdevej lidt sydvest for Grenaa: Et nedstyrtet modelfly.

Fra Grenaa Modelflyveklubs plads i engene ved Dalsgårdevej blev et el-drevet modelfly sendt i luften i det gode vejr onsdag 23. juli. Af ukendte årsager styrtede modelflyet pludselig ned i en nærliggende mark, hvor det tørre hø blev antændt af gnister fra det lille fly.
Ejeren af flyet og en svoger søgte selv at bekæmpe ilden, men forgæves og tilkaldte Grenaa Brandvæsen, som hurtigt fik slukket flammerne på marken. Ved styrtet blev modelflyet knust og marken svedet af på et mindre område.
Under forsøget på at slukke ilden fik flyets ejer et ildebefindende, så også Falck blev tilkaldt. Han blev kørt til behandling på Randers Sygehus.
Netop, som brandsvendene var færdige med arbejdet på Dalsgårdevej, blev de kaldt til assistance i forbindelse med en skovbrand ved Tirstrup.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam