Grenaa Sogns sensommer-strandgudstjeneste finder sted tirsdag 5. august kl. 20, og det sker i klitterne ud for naturskolen ved Klitvej.
Det bliver sognepræst Kenneth Sørensen, der skal holde trådene samlet under strandgudstjenesten, og han bliver godt støttet af det lokale FDF-orkester.
"FDF-orkestret danner den musikalske ramme omkring den smukke scene, som himmel, sand og vand danner for os, og som et par gange om året erstatter vores smukke kirkerum her i Grenaa", siger sognepræst Kenneth Sørensen.
"Skulle der blive regn, vil det være en god idé at medbringe en paraply, for gudstjensten holdes i al slags vejr. Hvad enten der er sol, regn eller slud, skal præsten ud".., siger Kenneth Sørensen.
Efter gudstjenesten er der kaffe og hyggeligt samvær i klitterne.
Kilde: Grenaa Bladet
sof