Fredag d. 1. august har Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet Danmarkspremiere på den nye danske film Dig og mig.
I hovedrollerne ses
Laura Christensen, Julie Ølgaard og Neel Rønholt.
Christian E. Christiansen – kendt for sin seneste film RÃ¥zone - har skrevet manuskript og instrueret.
Lidt om filmen:
Sara er elite-svømmer og bliver hårdt pacet af sin ambitiøse far, men han svigter, da hun bliver frarøvet den eneste chance for at få det, hun ønsker sig mest i livet.
Mettes familie er religiøs, og hun føler, at de har accepteret hendes skæbne - selv om hun ikke selv har. Mette beslutter sig til at forlade sin familie, da de juleaften synger ”Det er Guds ønske, at de ting som sker, sker”.
Stephanie graver ustandselig kløften mellem dem hun elsker og sig selv større og større, fordi hun ikke kan tilgive sig selv for sit eget store svigt. Oliver elsker Stephanie højere end nogen anden, men i angst for at miste, skubber hun ham brutalt fra sig. Da hun har brug for Oliver i sin skræmmende ensomhed, er det for sent.
De tre pigers skæbne bliver uløseligt bundet sammen i deres kamp for kærligheden og en skæbne, der er stærkere end livet.
Filmens hjemmeside kan ses på http://www.digogmigfilmen.dk/
Filmens trailer kan ses på http://www.filmtrailer.dk/trailer/1053
Biograf- og Kulturhuset Kombi
Nyvej 3, 8543 Hornslet
Tlf.: 23 45 84 41 el. 86 97 54 41
Mail: kombi@kombi.dk / op@kombi.dk
Web: www.kombi.dk
Kilde: Kultur Syddjurs
sof