Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vil danne støtteforening for Kunstens Hus på Djursland

Art House of Djursland (Kunstens Hus) på Kanalvej 15 i Enslev har haft stor succes og opbakning siden åbningen, og på den baggrund vil der nu blive dannet en støtteforening.

Den nye støtteforening vil få navnet "Venner af Art House of Djursland", og det bliver dens opgave at fremme etableringen af "Kunstens Hus Djursland". Onsdag 6. august om aftenen er der fernisering, som man kalder det, på den nye støtteforening.
Karen Kragh og Lars Aastrup Jensen fortæller, at mange kunstnere og foreninger har været til møder og hygge i huset i Enslev, hvor de livligt har debatteret emnet "Kunstens Hus" på Djursland.

Positive kunstnere

- Mindst 120 lokale kunstnere har givet udtryk for deres positivitet over for vort hus og tilkendegivet deres ønske og vilje til at arbejde aktivt omkring etablering af "Kunstens Hus", fortæller Karen Kragh og Lars Aastrup Jensen.
De har på grund af en meget stor tilslutning været nødt til at ændre deres koncept omkring et lokalt symposium/workshop i juli, så der kan ikke tages flere lokale kunstneres værker ind i udstillingen - denne gang. De er meget glade for den overvældende modtagelse, som deres idé om en lokal udstilling i et lokalt "Kunstens Hus" har fået.
På 25 dage her i sommer havde Art House of Djursland ca. 500 gæster, heriblandt medlemmer af kunstforeninger, lokale borgere og turister fra Norge, USA, Holland og Grønland.
Udover lokale kunstnere, der har deltaget i workshop, har malerskoler besøgt Art House of Djursland for at male sammen.
En planlagt udstilling med en professionel russisk kunstnerfamilie, repræsenteret ved kunstneren Natalija Sokolova fra Moskva, er udsat til sidst i august. Dog kommer Natalija Sokolova lang tid forinden og deltager i processen ved etablering af støtteforeningen.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam