Politiet i Grenaa modtager stadig anmeldelser om indbrud i biler, som har holdt på langtidsparkerings-arealet ved Stena Line på Færgevej, og der er nu registreret 27 bil-bræk på stedet på én nat.
Som omtalt i sidste uge blev det onsdag morgen 23. juli konstateret, at der havde været indbrud i 22 biler, hvorpå sideruderne var knust, og der blev stjålet forskellige værdigenstande.
Efter, at bilejerne er vendt hjem fra ferie i Sverige eller på Anholt, har politiet nu fået yderligere fem anmeldelser om bil-bræk på pladsen. I en af bilerne var der stjålet en pung med 2.800 kr.
Stena Line vil nu etablere video-overvågning på p-pladsen.
Også ved Ginnerup Kirke har der været indbrud i en bil. Tyvene knuste en siderude for at stjæle et par sko.
Kilde: Grenaa Bladet
sof