Forældre frivilligt på skolebænken for at blive bedre til at hjælpe deres børn med lektierne!
I Norddjurs Kommune har 50 forældre været på skolebænken det seneste år for at blive bedre til at hjælpe deres børn med lektierne. Udbyttet har været stort, og tilbuddet gentages efter sommerferien.
Som forældre til børn i skolen kan det ofte være en udfordring at hjælpe dem med lektierne. Dels fordi det måske er mange år siden, man selv har gået i skole og kan have behov for at få genop-
frisket sine egne kundskaber. Dels fordi undervisningen i dag foregår efter indlæringsmetoder, der adskiller sig væsentligt fra ens egen skoletid. Men i Norddjurs Kommune bliver der taget hånd om de forældre, der ønsker at dygtiggøre sig for at blive bedre til at støtte deres børns udbytte af undervisningen i folkeskolen.
Der findes ikke dumme spørgsmål
– Det er nu tredje Ã¥r i træk, vi har udbudt disse kurser, og vi fÃ¥r hvert Ã¥r en utrolig positiv respons fra de forældre, der har været med. Derfor kan jeg kun anbefale alle at melde sig til et kursus. Og man behøver ikke at spekulere pÃ¥, hvorvidt man er i stand til at følge med, for det kan alle. Undervisningen tilrettelægges helt individuelt, og man arbejder med netop det, man selv har brug for. Det er ikke traditionel klasseundervisning, som man mÃ¥ske kender den fra sin egen skoletid, og der er ikke noget, der hedder dumme spørgsmÃ¥l.
Det siger skoleinspektør Henning Hansen fra Rougsøskolen, der sidder med i den styregruppe, som på tværs af skolerne koordinerer undervisningstilbuddet. Han er glad for, at 50 forældre har valgt at deltage i det nuværende skoleår, og han er sikker på, at mange flere vil kunne have et stort udbytte af at være med. Næste skoleår vil undervisningen foregå på Allingåbroskolen i den vestlige del af kommunen, mens det i den østlige del bliver i Grenaa.
Mange fordele
– Den helt store gevinst er selvfølgelig, at man bliver en bedre støtte for sit barn. Det har særlig betydning i de hjem, der ikke har tradition for boglig eller teoretisk indlæring. Men derudover oplever mange af deltagerne ogsÃ¥, at de fÃ¥r styrket deres selvtillid, fordi de oplever en personlig dygtiggørelse, som de for eksempel kan bruge pÃ¥ deres arbejdsplads eller i foreningslivet, vurderer Henning Hansen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof