Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Svar på oplevelser med See-mi gav cykel-præmie

Bente Eriksen fra Børnehaven Gymnasievej i Grenaa har vundet en cykel til en værdi af 4.000 kr., fordi hun gav sig tid til at besvare en spørgeskema-undersøgelse om projektet See-mi.


Det udvikler løsninger til at forebygge højresvingsulykker mellem lastvogne og cyklister, og det er et forsøg, der afprøves i Grenaa. Det var Kildeconsult i Viborg, der gennemførte en uafhængig internet-baseret spørgeskema-undersøgelse for at få brugernes holdninger til og oplevelser med See-mi - en teknologi, som muliggør kommunikation mellem lastvogne, cykler og lyssignaler i farlige vejrkyds. Skemaet blev sendt til 280 personer, hvoraf 103 svarede. Blandt de 103 indsendte besvarelser blev der trukket lod om en cykel til en værdi af 4.000 kr., sponseret af Kim Olesen fra Sailor House på lystbådehavnen i Grenaa.
På billedet vinderen af cyklen, Bente Eriksen, i midten opfinderen af teknologien med See-mi, Carsten Mulvad Sørensen, og til venstre Kim Olesen fra Sailor House.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam