Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs set fra luften

Det var forleden muligt at se sommerhusområdet ved Gjerrild Nordstrand og en del af det øvrige Norddjursland - fra luften.


Den 30-årige Søren Hansen var pilot ved rundflyvningerne omkring Gjerrild.
Onsdag 30. juli arrangerede firmaet Belair, der har hovedkvarter i Holsted Heliport mellem Vejen og Bramming, helikopter-rundflyvninger mellem kl. 10 og 18, og vejret var meget smukt. Starter og landinger foregik fra den vestlige del af den offentlige p-plads ved Gjerrild Nordstrand.
Der blev fløjet med en helikopter af typen Robinson 44, som er en af verdens mest solgte helikoptere. Den bruges i mange lande som både politi-helikopter, nyheds-helikopter af tv-hold og til reportage-fotos og tv-transmissioner af f.eks. sportsbegivenheder som langdistanceløb og cykelløb.
Helikopteren drives via en to-bladet rotor af en stempelmotor, og den kan udover piloten medbringe tre personer. Med fuld tank kan den holde sig i luften i ca. tre timer, og den kan i det tidsrum tilbagelægge ca. 600 km. March-hastigheden er ca. 200 km/t, men den kan dog flyve hurtigere.
En tur, der typisk varer knap ti minutter, koster 350 kr. pr. person.
Pilot på rundflyvningerne ved Gjerrild var den 30-årige Søren Hansen, der har haft certifikat som helikopter-pilot i knap tre år. Hans hverdag er en spændende blanding af udfordringer, for firmaet påtager sig vidt forskellige opgaver som taxi-flyvninger, kranløft, foto-flyvninger, overvågning, eftersøgning, transport af vigtige pakker og rundflyvninger. En af årets mere usædvanlige opgaver var et luftfoto af Roskilde Festival, og for tiden er Søren Hansen i gang med en opgave for Danmarks Radio.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam