Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Computer-Bøvl-miljøet omstrukturerer

Pr. 1/8 er Bøvl-værkstedet flyttet til en pavillon på AMU-centret ved Pederstrup


Bøvl-værkstedet er flyttet fra Glesborghallen til AMU-Centret
Computer-Bøvl-miljøet har afsluttet to storeEU projekter. Samarbejdet om adgang til bredbånd i landdistrikter omkring Østersøen sluttede formelt sidste nytår, og et tilsvarende samarbejde om at skaffe adgang til bredbånd i landdistrikter omkring Nordsøen er lige fuldført her pr. 30/6. Erfaringerne fra Computer-Bøvl-miljøet's etablering af Djurslands trådløse egnsnet blev i løbet af projekterne videregivet til landdistrikter i de to EU regioner og til landdistrikter i verden som helhed gennem Computer-Bøvl-miljøet's Institut for Trådløst Bredbånd.

Instituttet fortsætter med at samle viden om etablering og drift af folkelige trådløse landskabsnet og med at undervise landboer over hele verden i hvorledes de selv kan skaffe sig billig bredbåndsadgang efter Djurslands-modellen.

Instituttet glemmer ikke hvorledes et folkenet bliver til og tilbyder netop nu kurser for begynder og lidt øvede i selv at kunne bruge computere, IT og Internet i 8 af Djurslands lokalområder, men samtidig foregår der træning i bygning og drift af landskabsnet på kurser i Ebeltoft og i Grenaa, i samarbejde med EbeltoftS.net, GrenaaS.net og VUC Djursland.

Hidtil har Computer-Bøvl-miljøet parallelt med alle sine andre aktiviteter afholdt ugentlige Computer-Bøvl-aftner i Bøvl-værkstedet i Nørre Djurs Hallens kælder, men pr. 1/8 er Bøvl-værkstedet flyttet til en pavillon på AMU-centret ved Pederstrup, som på mange måder er mere egnet som Bøvl-værksted og som samtidig ligger midt på Djursland. Et 3-årigt statsstøttet ungdomskommune-projekt: "Borgernes Internet Værksted" gav i 1998 miljøet vokseværk og gjorde det nødvendigt af få egne lokaler. Så for nøjagtig 10 år siden flyttede miljøet til kælderen af Nørre Djurs Hallen i Glesborg.

Computer-Bøvl-miljøet og dets Institut for Trådløst Bredbånd yder i dag IT-support til de to egnsnet EbeltoftS.net og GrenaaS.net og til institutioner og virksomheder rundt om i og udenfor Djurslands-samfundet.

Inspireret af Computer-Bøvl-miljøet afholder flere af egnsnettene regelmæssigt egne lokale Computer-Bøvl-aftner.
Flytningen af det centrale Bøvl-værksted i Glesborg til midt på Djursland, betyder ikke at Computer-Bøvl-aftnerne forsvinder fra Glesborg. Folk med computer-bøvl i Glesborg-området kan fortsat få en erfaren hjælpende hånd den 4. tirsdag i hver måned, idet radioamatørernes klubhus bag idrætshallen i Glesborg på ny åbner dørene for en månedlig Bøvl-aften, dér hvor det hele tog form for nu 15 år siden.

Kilde: Bjarke Nielsen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam