Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Øget vandstand kan true husejere i Grenaa

Regnmængderne og vandstanden ventes at stige betydeligt i de kommende årtier, og det kan på sigt medføre oversvømmelser for udsatte husejere i flere jyske byer. Det gælder bl.a. Grenaa, Randers, Århus, Horsens og Silkeborg.

Divisionsdirektør for miljø, vand og energi i ingeniørfirmaet Grontmij/Carl Bro, Hans-Martin Friis, siger til P 4 Østjylland, at stort set alle kystbyer vil blive berørt af de voldsomme regnskyl og den forhøjede vandstand, der ventes.
I byområder med moser, å-løb og lavtliggende grunde ventes det, at det bliver nødvendigt at skulle rive huse ned, fordi de ellers gang på gang vil blive oversvømmet.
Bl.a. kan husejere i Grenaa i fremtiden blive mere udsatte, og det har dem, der bor ved havnen og Grenåen også oplevet de senere år i forbindelse med stormflod og en stærkt forhøjet vandstand.
Ingeniør i Norddjurs Kommune, Ulrik Christensen, siger til P 4 Østjylland, at oversvømmelser ved ekstremt højvande næppe bliver noget særsyn i de kommende årtier.
- Hvor vi tidligere har snakket om hvert 100. år - så bliver det i fremtiden ca. hvert 10 år, der kan opstå oversvømmelser - måske endda endnu oftere ved Grenåen, siger ingeniør Ulrik Christensen.
For at sikre sine huse mod vandmængderne vil det derfor være en god idé at have sandsække liggende, så de kan sættes for dørene.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam