Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra operette-aften til kursus i førstehjælp

Ældre Sagens lokalkomité i Ebeltoft har tilrettelagt et alsidigt program for den kommende sæson, og det spænder lige fra en operette-aften til kursus i førstehjælp.


Sæsonen indledes fredag 19. september i Birkehuset i Tirstrup, hvor der er lagt op til en festlig aften med sangere og musikere fra Grenaa Amatørteater, som vil underholde med sange fra operetter og musicals. Der bliver også lejlighed til at synge med på sange af kendte danske komponister.
Fire onsdage i oktober og november tilbydes Ældre Sagens medlemmer et grundlæggende kursus i førstehjælp, og det finder sted på Ebeltoft Brandstation. Instruktør er Jan Lindstrøm.

Viseaften med nostalgister
En viseaften med "Nostalgisterne" er på programmet tirsdag 20. januar i Sognegården. Det er fire repræsentanter for Århus Viseklub, der vil spille og synge gamle og nyere viser, og der bliver mange omkvæd, som der helst skal synges medpå.
Der bliver fokus på "Bedre ældresikkerhed" ved et møde i Daghøjskolens kantine i Ebeltoft torsdag 5. februar. I samarbejde med Beredskabsforbundet bliver der et foredrag om forebyggelse af brand, ulykker i hjemmet og personlig sikkerhed - områder, hvor den ældre del af befolkningen er særlig udsat.
"Bevæg dig og bevar dig" er titlen på et foredrag, som idrætskonsulent Karin Schultz, København, tirsdag 24. februar holder i Sognegården.
Årsmødet er fastsat til tirsdag 10. marts og holdes i Sognegården.
Direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft, Benno Blæsild, vil tirsdag 21. april i Sognegården holde et foredrag om "Den gamle by" i Århus, som han tidligere har været direktør for.
Der tilbydes også kurser i betjening af mobiltelefon og i grundlæggende it for seniorer.
Derudover er der de faste, løbende aktiviteter inden for Ældre Sagen i Ebeltoft. Det drejer sig om badminton, bowling, bridge, petanque, seniordans, stavgang og sang med kaffe og hygge.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam