Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Multikulturel filmfestival slår pjalterne sammen med Port Mondo i Grenaa

Igen i år kommer den multikulturelle filmfestival Salaam.dk til Norddjurs. Og det små 14 dage før den officielle åbning af festivalen i Århus!


Festival-koordinator Ikki Knudsen og Orla Hansen Birk fra Grenaa Børnebio synes, at filmfestivalen Salaam.dk og kulturfestivalen Port Mondo klæ’r hinanden rigtig godt.
Af Henrik Dolmer

Anledningen er, at man kan se en idé i at koble filmfestivalen sammen med Grenaa’s verdensmusik- og kulturfestival Port Mondo. SÃ¥ Salaam.dk laver 6 film-forestillinger i Kino i Grenaa og 2 i Ørsted Bio i samme uge, som Grenaa i øvrigt vender ansigt ud mod den multikulturelle verden. Port Mondo afvikles den 22.-23. august, mens Salaam.dk-filmene kører i dagene fra mandag den 18. til torsdag den 21. august.
Det er 5. gang filmfestivalen Salaam.dk åbner biograf-dørene for landets børn og unge, og 3. gang Grenaa/Norddjurs Kommune er med. Hver gang har det været med formanden for Grenaa Børnebio, Orla Hansen Birk, som lokal tovholder på projektet. Det er da også ham, der har formidlet kontakten mellem Salaam.dk og Port Mondo for at høre, om det ikke var oplagt med et samarbejde mellem de to kultur-projekter, der jo begge to arbejder med den multikulturelle virkelighed, som vi lever i - og herunder de rigdomme såvel som udfordringer, der udfolder sig, idet forskellige kulturer mødes.

Oplægsholdere på programmet
Skolebørnene i Norddjurs Kommune bliver således helt eksklusivt de første, der får mulighed for at opleve nogle af de mange spændende film og oplægsholdere, som Salaam.dk har på programmet. Filmene har nemlig som hovedregel en indleder med en særlig viden om det sted og/eller tema, som den pågældende film handler om. Og det er også tilfældet omkring forevisningerne i Grenaa og Ørsted. Arrangementerne henvender sig i særlig grad til skolerne, men alle kan komme ind så længe der er plads. Prisen er kun 10 kroner. De to forestillinger i Ørsted er udsolgte, men der er stadig plads i Kino i Grenaa. I sidste uge havde Orla Hansen Birk i alt 600 tilmeldte børn, men der er som nævnt plads til flere. Orla Hansen Birk er manden man skal have fat i i så henseende.
Disse film-tilbud er kommet i stand i et frugtbart samarbejde mellem Port Mondo, Salaam.dk, biograferne i Ørsted og Grenaa, Grenaa Børnebio samt Norddjurs Kommune.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam