Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tre små film fra Ghana

Port Mondo-festivalen i Grenaa kan udover samarbejdet med Salaam.dk også præsentere både udstilling og film i Kulturhuset Pavillonen tirsdag d. 19. august kl. 19.00. Filmene kan desuden ses i et lille telt under festivalen den 22.-23. august.

Kristiane Kaer opstiller skulpturer, perler og stillfotos og viser desuden 3 dokumentarfilm fra Ghana om forskellige kulturelle udtryk, som hun har forelsket sig i under sine mange ophold i landet.
Filmene er »Dage i Doba« - notater fra en boplads i det nordlige Ghana. Her rejser man sit hus direkte af den okkergule jord, og når beboeren flytter synker huset tilbage til jorden og en cyklus er sluttet. »I begyndelsen var Perlen« bliver vi ført ind i prosessen af en ældgammel tradition der holder sig sprællevende blandt kroboerne som Kristiane besøgte få år tilbage. Perlerne har verden over været brugt som betalingsmiddel og andre sammenhænge som fremgår af filmen.
»Af Savannens Strå« byder på et møde med et folk som formår at få noget ud af det spinkleste strå. Dette flade, tørre og stenfyldte nord fostrer folk som er fyldte med indre skønhed som kommer til udtryk i musik, i dans i udsmykninger i huden og i de kurve, som er filmens omdrejningspunkt.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam