Roendeportalen.dk

Fredag den 1. august kaldte ejerne af Grenaa Kino, ægteparret Gert og Nia Skov, til reception i anledning af, at det den dag var præcis 25 år siden parret overtog biografen i Grenaa.

Fredag den 1. august var det præcis 25 år siden Gert og Nia Skov overtog Kino i Grenaa.

Af Henrik Dolmer

Mellem 70 og 80 ung-arbejdere er vandret ind og ud af biografen i Grenaa i den periode, og mange af dem fulgte Gert og Nia’s opfordring om at kigge forbi til den i øvrigt særdeles velbesøgt jubilæums-reception. Herimellem et par fra København, der midt i 1990’erne var hhv. kiosk/billetpige og operatør i Kino. De trodsede Kino’s uskrevne regel om, at kæresterier mellem operatører og kiosk-piger er strengt forbudt - og er sammen den dag i dag!
– Ingen regel uden undtagelser, og det her har heldigvis vist sig at være et langtidsholdbart forhold. Men det modsatte er jo ikke sjældent tilfældet, og så har vi balladen, idet to personer pludselig ikke kan arbejde sammen længere. Så reglen gælder stadig, siger Nia Skov, der er vokset op i en sønderjysk biograf-familie, og således har haft biograf-miljøet inde på livet hele sit liv. Hendes far købte den første af familiens biografer i 1962. Som 14-15-årig søgte Gert Skov arbejde hos Nia’s far, og fik i første omgang arbejde som kontrollør. Siden avancerede han til operatør, og som 19-årig blev han så kæreste med hans arbejdsgivers datter, der var 16 år dengang. De har så været sammen lige siden. Som hhv. 20-årig og 23-årig søgte de i 1983 om at blive ansat som par i Grenaa Kino, der på daværende tidspunkt blev drevet af Grenaa Kommune. Ib Klausen havde sagt op som biograf-leder, og kommunen skulle således finde en ny til at drive den videre. Valget faldt på Gert og Nia Skov, omend kommunen ikke ville ansætte dem begge to. Så valget faldt på Gert, fordi han var den ældste af de to. I 1 1/2 var Gert Skov således ansat af kommunen til at drive biografen i Grenaa. Det var en underskudsforretning for kommunen, men ikke desto mindre tilbød Gert Skov, at man i stedet for et ansættelsesforhold kunne lave en forpagtnings-aftale.
– Mit argument var, at så fik kommunen pludselig en fast årlig indtægt ud af at eje en biograf i stedet for at skulle finde tillægsbevillinger for at dække underskuddet. Det sagde man fra kommunens side ja til, og vi gik så i gang som forpagtere i 1985, fortæller Gert Skov.

Drev biograf i Ebeltoft i 3 år
På samme tidspunkt drev parret også biograf i Jernbanegade i Ebeltoft - der hvor man finder Djurslands Banks Ebeltoft-afdeling i dag.
– Det gjorde vi fra 1984 til 1987. Det var en rigtig god forretning om sommeren, men om vinteren gik folk åbenbart i hi, for pludselig var publikum væk. Vi søgte om at få lov til at lave den om til en sommer-biograf, men det kunne vi ikke få tilladelse til, og så solgte vi bygningerne til Djurslands Bank, fortæller Nia.
I stedet lagde de alle deres kræfter i at drive Grenaa Kino på bedste vis, og i 1999 blev de så biograf-ejere, idet de indgik en købsaftale med Grenaa Kommune. Det var med en indbygget klausul, der pålagde de nye ejere at investere et betydeligt beløb i en ombygning, udvidelse og modernisering af Kino, så man fik lavet en ny foyer, en ny kiosk, et nyt indgangsparti og en sal 2. Ombygnings-arbejdet strakte sig over det meste af et halvt år - fra august til december 1999.
– Det var en meget, meget stor omgang skal jeg hilse og sige. Og vi havde ikke råd til at lukke ned i ombygningsperioden, så vi havde åbent hver aften under ombygningen. Håndværkerne var såmænd både dygtige og søde og rare, men du glade verden hvor de dog sviner! Heldigvis tog vores kunder det rigtig pænt, at vi befandt os i et massivt byggerod i den periode, beretter Nia.

Stor fordel med to biograf-sale
Men det skal som bekendt være skidt før det bliver godt, og midt i december 1999 kunne de så sammen med deres personale tage en moderniseret og udvidet biograf i brug. I stedet for 1 sal rådede de nu over 2, og det er selvsagt en stor fordel. I stedet for at tage en premierefilm af plakaten efter en blot en uge, kunne den nu pludselig leve videre i den lille sal et stykke tid. Antallet af forestillinger og muligheden for at køre flere forskellige film samtidig, får selvsagt også et løft i opadgående retning, idet man pludselig råder over to sale.
Det var dog ikke helt ukendt teræn for Gert og Nia at drive to sale i stedet for én, for fra juni 1994 til december 1995 drev de sideløbende med Grenaa Kino en stor biograf i Haderslev. En biograf, som Nia’s far ejede.
– Vi flyttede simpelthen tilbage til Sønderjylland i den periode, fordi vi overtog den biograf i Haderslev. Vi var så kun i Grenaa om mandagen, og havde så personale på for resten af pengene. Men det duede bare ikke. Du skal være tæt på din virksomhed, for at du kan drive den ordentligt. Vores kunder forventer faktisk også at se os i ny og næ, og få en sludder for en sladder. Og efter 12 år i Grenaa måtte vi også erkende, at vi var vokset sammen med byen. Vi var sørme blevet grenaaensere, og kunne ikke rigtig falde til i det sønderjyske, selv om det jo var der, vi begge to havde vores familie og vores rødder. Så efter halvandet vendte vi snuden mod Grenaa igen og sagde farvel til biografen i Haderslev, siger Nia.
– Men vi har ikke fortrudt, at vi gjorde forsøget, for havde vi ikke gjort det, så havde vi bare siddet i dag og ruget over, hvorfor vi ikke havde prøvet det af, supplerer Gert.

Glade for Grenaa
De er med andre ord begge to nået frem til den erkendelse, at de er hvor de skal være.
– Vi er rigtig glade for at bo og arbejde i Grenaa. Vi har en fornuftig størrelse i forhold til byen og oplandet, og grenaaenserne er rigtig gode til at gå i biografen, så vi klager ikke. Vi bliver aldrig rige af at drive biograf i Grenaa, men vi kan leve af det, siger Nia Skov.
Antallet af Danmarkspremierer i Kino spiller selvsagt en central rolle i forbindelse med publikums-interessen.
– Jeg kan stadig huske vores første DK-premiere. Det var »Danser med ulve«, og det var jo en lokal begivenhed af de helt store. Det var nemlig tidligere utroligt svært for de små og mellemstore biografer i provinsen at få filmene som premiere-film. Det har heldigvis ændret sig, og nu har vi jo nærmest et par Danmarkspremierer hver eneste uge. Vi har endda prøvet at køre hele fire Danmarkspremierer den samme dag! Og det virker. Folk vil gerne i biografen for at se en superaktuel film. Det vil sige samtidig med anmeldelserne og film-omtalerne i øvrigt i medierne. Filmselskaberne ved godt, at en film er lidt af en dødsejler, hvis den er to måneder gammel, fortæller Nia.
Topscoreren hvad angår billet-salg i Grenaa Kino er stadig »Titanic«. Ikke færre end 7.000 billetter blev der langet over disken i Kino til denne storfilm, og det er spørgsmålet, om den rekord nogensinde bliver slået. Nr. 2 på topscorer-listen solgte nemlig »kun« 4.500 billetter.

Savner teatret
Den store sal i Kino kan faktisk bruges i både teater- og koncert-øjemed. Og er også blevet det. Ikke mindst, da der var noget, der hed Djurslands Teater. Her rundede de professionelle turné-teatre ofte den store biograf-sal i Grenaa, men siden teaterforeningen måtte lægges i graven på grund af dårlig økonomi, er der blevet langt mellem den levende scenekunst i Kino.
– Og det savner vi faktisk. Det gav et dejligt afbræk. Vi har de seneste år kørt en del stand-up comedy i samarbejde med Buddy Holly, og det har også kørt helt fint, men det er jo ikke så ofte det sker. Det er vel ved at være et år siden sidst. Vi har også prøvet selv at arrangere koncerter, men det var ikke nogen succes. Shu-bi-dua uden Michael Bundesen og Laban var med andre ord en dyr fornøjelse. Men vi lejer meget gerne den store sal ud til den slags formål, så det er blot et spørgsmål om at »gribe knoglen« og ringe til os, siger Gert og Nia, der har 8 ung-arbejdere ansat hos dem. Fire kiosk-piger og fire operatør-drenge.
Af andre Kino-aktiviteter kan nævnes sådan noget som Grenaa Børnebio, Grenaa Filmklub, Biografklub Danmark, Baby-Biffen for nybagte mødre (og fædre), Seniorbio i samarbejde med Ældre Sagen og den multikulturelle filmfestival Salaam.dk.

Uddøende race
– Filmbranchen har ændret sig meget siden 1983, og vi tilhører ubetinget en uddøende race. Jeg vil skyde på, at der ikke er mere end 15 biografer, der drives på samme måde som vores. Det vil sige af nogle, der ejer og driver hele molevitten for egen regning og risiko - uden tilskud af nogen art. Trenden er jo, at de store filmselskaber selv går ind og driver biograf-virksomhed, og der bliver længere imellem biografer som vores. For os er det jo blevet en livsstil, hvor hobby og arbejde smelter sammen. Det er da et privilegium, men det har naturligvis også sine omkostninger. Det er eksempelvis svært at opbygge en vennekreds med det liv vi fører, siger Gert, og Nia supplerer:
– Det er jo noget lidt andet end et 8 til 16-job. Hvis vi har gæster på besøg en aften, så sker det ikke sjældent, at vi lige er nødt til at bede dem om at underholde sig selv, mens vi lige smutter ned i Kino en tre kvarters tid for at hjælpe i kiosken. Men sådan er det jo at drive biograf. Her arbejder man, når andre har fri. Vores egne børn virker da heller ikke overdrevet interesseret i at drive den videre til sin tid, og det er da helt sikkert fordi arbejdet som selvstændige biograf-ejere fylder rigtig meget. Vi har jo kun lukket to dage om året - juleaften og nytårsaften - så det er ikke blevet til mange ferier i de 25 år. De kan vist tælles på en hånd, siger hun.
For 7 måneder siden blev Gert og Nia mormor og morfar for første gang, idet deres datter Vinnie nedkom med en søn. Han hedder Mathias, og de stolte bedsteforældre sætter deres lid til, at arvefølgen i Kino dermed er sikret.
– Vi er jo ikke ældre, end at vi sagtens kan fortsætte indtil han er klar til at overtage, griner de begge to.

Kilde: Grenaa Bladet

sof