Den seneste tids anmeldelser til politiet i Grenaa viser, at aktive tyve for tiden mest opererer i landdistrikter.
På Stensmarkvej mellem Grenaa Havn og Fornæs var der indbrud i en villa natten til torsdag 14. august. Et vindue blev opbrudt og et mindre pengebeløb taget.
En alarm skræmte tyve, som forsøgte at bryde ind på OK-tankstationen på Århusvej i Trustrup. Alarmen gik i gang kl. 01.15 natten til torsdag 14. august, da en bagdør til bygningen ved tankstationen blev forsøgt opbrudt. Der har ikke været nogen inde.
En Medion-computer blev udbyttet ved et indbrud i en landejendom på Kvasbrovej på Stenvad Hede. En terrassedør var brudt op torsdag 14. august i dagtimerne.
Ligeledes ved højlys dag 14. august var der indbrud i en villa på Lystrupvej i Lystrup, og her var et vindue brudt op. Tyvene stak af med nogle guldsmykker og et mindre pengebeløb.
Forskellige smykker blev også udbyttet ved et indbrud i en landejendom på Lyngbakken i Termestrup ved Mørke. Et vindue var brudt op.
Kilde: Grenaa Bladet
sof