Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Havvindmøller velkomne i Norddjurs

Kommunen er positiv overfor planerne om verdens største havvindmøllepark og kan tilbyde arbejdskraft, havneadgang og stærk infrastruktur.


I dag blev det endeligt besluttet, at verdens største havvindmøllepark skal placeres i bølgerne mellem Anholt og Djursland. Beslutningen blev truffet i dag på et møde mellem de partier, som stod bag Energiforliget i februar, oplyser Klima-og Energiministeriet.

I Norddjurs er der glæde over nyheden, og området kan tilbyde både kvalificeret arbejdskraft, havnearealer til placering af vindmølle-dele, kraner på Grenaa Havn og store arealer med råstoffer til betonstøberier.

”Vi ser mange muligheder nu, især hvis en af vindmøllegiganterne vælger at placere sig ved Grenaa med produktion eller lignende”, siger Torben Jensen, borgmester i Norddjurs Kommune.

I Norddjurs Kommune findes altså både ressourcer og viljen til at bakke op om projektet. Dette gjorde borgmester Torben Jensen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt klart overfor Folketingets Energipolitiske Udvalg, energipolitiske ordførere og lokale folketingsmedlemmer i et brev sendt i midten af august.

”Norddjurs Kommune og erhvervslivet i omrÃ¥det er meget opmærksomme pÃ¥ en havvindmølleparks betydning for omrÃ¥det. Det gælder bÃ¥de, nÃ¥r det drejer sig om nye arbejdspladser, nye virksomheder, turisme og initiativer indenfor energibesparelse og bæredygtig energi”, stod der blandt andet i brevet til politikerne.

Det er ikke kun en ressourcestærk havn og arbejdskraft, som Norddjurs kan tilbyde projektet. I begyndelsen af september i Ã¥r fÃ¥r infrastrukturen pÃ¥ Djursland et yderligere løft med Ã¥bningen af det sydlige motorvejshængsel ved Ã…rhus Nord. Desuden bliver Grenaa Havn i løbet af 2009 tilgængelig for modulvogntog – endnu en styrkelse af infrastrukturen.

Kommunens klare udmelding om støtte til projektet glæder Jens Kirk (V), formand for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

”Det er dejligt, at Norddjurs Kommune sÃ¥ tydeligt giver udtryk for, at man bakker op. Det skaber klarhed og letter hele processen, at de lokale myndigheder melder ud. Og den gode infrastruktur og Grenaa Havn, som kan bruges til udskibning, er bestemt et plus”, siger han.

Planen omfatter opførelsen af mellem 100-175 havvindmøller over fire år. Antallet afhænger af møllernes størrelse, som endnu ikke er besluttet. Parken står efter planerne færdig i 2012, og den vil producere strøm nok til at dække 400.000 husstandes årlige el-forbrug.

Vindmøllerne skal hjælpe med at sænke Danmarks udledning af drivhusgasser, og prisen anslås at blive over 3 milliarder kroner

Kilde: Norddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam