Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

27-årig frisør fra Ryomgård skal til Valencia og forsvare nationens farver

Helle Nielsen - 27-årig frisør fra Ryomgård - rejser den 10. oktober til Valencia i Spanien, hvor hun er Danmarks repræsentant i en stor international hårmode-konkurrence, der er udskrevet af hårfarve-producenten Goldwell.


27-årige Helle Nielsen fra Ryomgård har vundet den danske del af en stor international hårmode-konkurrence, og tager den 10. oktober til Valencia i Spanien, hvor hun skal repræsentere Danmark i konkurrence med 24 andre nations-vindere.
Af Henrik Dolmer

Til daglig arbejder hun som frisør i salonen »Din Frisør« v/ Knud Adelsøll i Jernbanegade i Ryomgård. Her blev hun også udlært for 7 år siden. Konkurrencen hedder »Trend Zoom Color Challenge« og udfordringen til deltagerne har været at give deres helt eget personlige bud på hårmoden / hårfarve-looket anno 2009. 74 frisører fra hele Danmark tilmeldte sig den danske del af konkurrencen - herimellem Helle Nielsen fra Ryomgård. Som de andre deltagere skulle hun finde sig en model, og derefter gå i gang med at løse opgaven. Da det så var gjort skulle en professionel fotograf knipse resultatet, hvorefter det valgte konkurrence-foto skulle sendes ind til bedømmelse. Ud af de 74 danske konkurrence-bidrag blev der så udvalgt 3 stk. til bedømmelse ved en tysk dommerkomité. Helle Nielsens bidrag var med i denne finale-runde, og dommerne faldt åbenbart pladask for hendes bud på hårmoden anno 2009. Ihvertfald blev hun udvalgt som vinder af den danske del af konkurrencen, og skal dermed en smut til Valencia fire dage i oktober - med alt betalt af firmaet bag - for at forsvare de danske farver i hovedkonkurrencen, hvor hun skal op mod vinderne fra 24 andre lande. Med andre ord et slags uofficielt VM i trend-sættende hårmode.

Genskabe looket
Opgaven for Helle Nielsen i Valencia bliver at gøre akkurat det samme én gang til. Altså genskabe looket helt fra bunden af. Så hendes model skal også med til Valencia - og det har hun ikke noget imod, skulle vi hilse og sige. Hun hedder i øvrigt Simone Jakobsen og kommer fra Kolind.
Helle Nielsen beskriver looket som værende lettere outreret med nogle kolde nuancer.
– Det er ikke decideret 80’er-agtigt, men sÃ¥dan lidt derhen af. AltsÃ¥ et lidt køligt look, samtidig med, at der er lidt spræl i det. Og det er Ã¥benbart faldet i dommernes smag, siger Helle Nielsen, der naturligvis glæder sig til Valencia-turen. Det er første gang hun deltager i denne konkurrence, og faktisk har hun ikke rigtig været aktiv pÃ¥ konkurrence-plan siden sin elev-tid. Her deltog hun fra tid til anden i konkurrencer - ogsÃ¥ DM - og fik som regel altid noget med sig hjem. Den tendens holder altsÃ¥ ved, selv om det efterhÃ¥nden er 7 Ã¥r siden hun sidst har deltaget i en konkurrence.
Firmaet Goldwell, der arrangerer konkurrencen, har i øvrigt forespurgt, om ikke hun kunne være interesseret i at tage ud og undervise på diverse kurser, og det synes Helle Nielsen lyder mindst ligeså spændende som turen til Valencia.

Stolt frisørmester
Hendes arbejdsgiver, frisørmester Knud Adelsbøll, er selvsagt en kende stolt over, at én af hans ansatte er røget helt til tops i »Trend Zoom Color Challenge«.
– Det plejer jo at være nogle fra de store københavnske frisør-saloner, der løber med de her titler, sÃ¥ jeg er naturligvis pave-stolt over, at det er lykkedes for Helle at vinde den danske del af konkurrencen, siger Knud Adelsbøll.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam