Økologi er in - og det i en grad, så det spreder sig til andre vare-grupper end fødevarer. Også indenfor beklædning og fodtøj vinder de økologiske produktions-processer mere og mere frem, og det har medført, at en række lokale forretninger er gået sammen med Lions Club Olivia omkring det at stable et økologisk modeshow på benene.
Dette modeshow bliver afviklet i Kulturhuset Pavillonen onsdag den 17. september, og billetter til showet kan købes i de deltagende forretninger fra og med den 1. september.
De deltagende butikker er Nostalgi, La-Kris, Step In, Salon Shape og Anemone Blomster.
Else Christensen fra Nostalgi kan for sin del fortælle, at hun eksempelvis har fået flere økologiske - og dermed miljømæssigt bæredygtige - nyheder på hylderne. Eksempelvis sko og støvler fra den spanske producent El Naturalistas, men også fra det kendte tøjmærke Jackpot, som tog det første skridt mod miljøvenligt modetøj i 2007. Det vil sige, at Jackpot i den forbindelse udelukkende bruger økologisk produceret bomuld til sine kollektioner. Udvalget er ifølge Else Christensen voksende og kan ses i Nostalgi eller i forbindelse med øko-modeshowet den 17. september i Kulturhuset Pavillonen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof