Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Sommerbogen« slog alle rekorder

Læselysten har hele sommeren været høj i Norddjurs Kommune. Børn og unge er myldret til bibliotekerne efter sommerbøger.


Sommerbogen 2008 i Norddjurs slog alle rekorder. Anmeldelserne er for øjeblikket udstillet i børnebibliotekerne i Ørsted, Ørum og Grenaa, så flere børn kan få ideer til læselysttimer
»Sommerbogen« er blevet en rigtig god sommertradition på børnebibliotekerne i Norddjurs. Projekt Sommerbogen har kørt på Grenaa Bibliotek siden 2003 samt på Ørum og Ørsted Biblioteker siden 2007, og børnebibliotekar Iben Melsvik fra det nyåbnede bibliotek Kulturperronen i Auning fotæller, at Kulturperronen vil deltage i Sommerbogen fra næste sommer. Sommerbogen går ud på, at børnene læser mindst fire bøger og anmelder mindst én af bøgerne. Når de fire bøger er læst og anmeldelsen skrevet, vælger hver deltager en præmie blandt de bogpræmier, bibliotekerne har indkøbt.
Sommerbogen er nu slut for i år og de sidste anmeldelser hængt op i børnebibliotekerne. Børnebibliotekarerne kan bekræfte, at børnene i Norddjurs Kommune er ivrige læsere, fortæller børnebibliotekar Annemarie Skjoldborg.
– Mange sommerbogsdeltagere er gengangere fra tidligere Ã¥r, mens andre deltager for første gang. I 2007 nÃ¥ede 149 børn i mÃ¥l. I Ã¥r er den rekord slÃ¥et, idet 189 børn gennemførte, siger hun videre.

Fantasy-bøger topper listen
Mange af børnene gør meget ud af Sommerbogen og er ivrige for at finde de helt rigtige bøger, som de kan gå i gang med. Det gælder både de øvede »læseheste« og de børn for hvem det er en sejr at have arbejdet sig gennem de fire bøger og skrevet en anmeldelse.
Denne sommer er der især læst mange fantasy-bøger, og her topper især Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl som børnenes favoritter. Line på 13 år fortæller om Lene Kaaberbøls »Sølvhesten« og slutter. »Jeg synes, at bogen er rigtig god og spændende, men jeg synes, at det stopper lidt pludseligt, så jeg glæder mig til at læse fortsættelsen. Det er nok en bog der passer til aldersgruppen 11 - 14 år, for den kan godt være lidt barsk, men det er jo en Lene Kaaberbøl bog, og de er altid gode«.
Der er også blevet læst rigtig mange hestebøger, pigeserier, gyserbøger og letlæsningsbøger. Markus på 7 år fortæller om bogen »Kasper står på mål« af Jørn Jensen, og anmeldelsen slutter: »Bogen er god, fordi jeg godt kan lide fodbold. Jeg synes, at min klasse skal læse den og alle dem som kan lide fodbold«.
Børnebibliotekarerne glæder sig over de mange positive tilbagemeldinger om Sommerbogen fra børn og forældre og vil også takke lærere og skolebibliotekarer, som har bidraget til den gode tilslutning ved at gøre deres elever opmærksomme på Sommerbogen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam