»Tørvekongen« er en ny roman af forfatteren Knud Simonsen, Nimtofte. Romanen er, ligesom tilfældet også var med hans første roman, udgivet på forlaget Gyldendal. Grenaa Bladet bringer hermed en anmeldelse af romanen, der kan købes hos boghandlerne.
Knud Simonsen fra Nimtofte har fået udgivet sin anden roman på forlaget Gyldendal. Den hedder »Tørvekongen« og er en autentisk beretning fra perioden 1929 til 1946 med omdrejningspunkt i hhv. tørveproduktionen og i tyskernes besættelse af Danmark.
|
Anmelderen er lektor og cand. mag. A. M. Eriksen, Holstebro:
»Tørvekongen« er en autentisk beretning fra perioden 1929 til 1946 med omdrejningspunkt i hhv. tørveproduktionen og i tyskernes besættelse af Danmark.
Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i en fredelig østjysk landsby. Dagligdagens største konflikter er små, og trods besættelsen er landsbyen et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin.
Thorkild øjner straks muligheden for at udnytte mangelsituationen, og inden længe har han lagt sig i spidsen for en mindre industriel revolution: Tørvegravning og fremstilling af generatortræ. Byen oplever et gigantisk økonomisk opsving; på egnen er arbejdsløsheden snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme«.
Sådan lyder forlagets ret præcise beskrivelse af indholdet, men »Tørvekongen« er mere end det.
Der er her tale om historieskrivning på linie med Hans Scherfigs »Frydenholm«, men i modsætning til Scherfig har Simonsen ikke en politisk dagsorden. Jeg kan også se paralleller til Lise Nørgaards omfattende persongalleri i Matador; tiden er den samme, men handlingen udspiller sig i landsbyen, ikke i købstaden.
Skønt undertegnede ikke selv har oplevet den beskrevne periode, fremkaldte læsningen igen og igen minder fra barndommens land omkring 1950; jeg husker den gode, knitrende ild, når tørvene var vellykkede; mine forældres fortællinger om deres arbejde i tørvemosen dukkede frem fra erindringens dyb og ligeså de voksnes snak om emner, som barneører ikke skulle have hørt. Den selvoplevede mobning af »tyskerdrengen«, som ingen ville kendes ved, som ingen ville sidde ved siden af i skolen - hans mor havde jo været tyskertøs! - et lynhurtigt hug af »dårlig samvittighed« ramte mig ved læsningen.
Ligesom jeg følte mig ilde berørt ved denne erindring, er romanens stempling af Jyllands største avis som jødefjendtlig åbenbart et problem for bemeldte avis. Det er Jyllands-Posten, og omtalen af den historisk korrekte kendsgerning er formentlig årsagen til, at Jyllands-Posten er negativt stemt over for »Tørvekongen«, hvor ufatteligt det end forekommer; rønnebærrene burde for længst have mistet surheden...
Romanens emner er i høj grad på linje med en del af de seneste 10-15 års dokumentariske udgivelser om perioden, f.eks. Anette Warring: »Tyskerpiger«, Claus Bundgård Christensen m.fl.: »Under hagekors og Dannebrog«, og »Dagbog fra Østfronten« af Claus Bundgård Christensen m.fl.
Knud Simonsen skriver ud fra sin mangefacetterede livserfaring med stor fortælleglæde; romanen spejler med fint sanset detaljerigdom den brogede, levende verdens mangfoldighed; der er visualitet i beskrivelser og mundrethed i replikker. Tonen i den handlingsmætttede tekst skifter fra det underspillede, det humoristiske til det ironiske, satiriske, f.eks.: »Sommeren havde været elendig, men hvad andet kunne man vente med den nye regering?« (s. 17), eller »Tysklandsarbejdet er som en gave fra himlen. Det er dog ikke præcist sÃ¥dan, socialudvalget har udtrykt det, men de lægger ikke skjul pÃ¥, at det i en tid med megen arbejdsløshed er fordelagtigt, nÃ¥r ledige kan anvises arbejde i Tyskland« (s. 92). PÃ¥ denne mÃ¥de ligger romanen pÃ¥ niveau med forfatterens samfundskritiske roman om 1970’erne, »Stenbo« (Gyldendal 2005).
Ironien og sarkasmen, historiefortællingen, den barske satire - fra gråd til grin; helte der bliver til skurke og skurke, der bliver til helte; alt dette giver garanti for, at du med »Tørvekongen« risikerer at få rykket gevaldigt ved din historieopfattelse - på underholdende vis!«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023