Sidste uge var ikke nogen god uge for Legekæden på Østerbrogade i Grenaa. Først blev butikken invaderet af enorme vandmasser i forbindelse med skybruddet fredag den 22. august, og natten til onsdag i sidste uge havde man så indbrud i butikken, hvor det lykkedes en flok tyveknægte at slippe afsted med varer for en 30.-40.000 kroner.
 Legekæden har lavet denne foto-collage, der illustrerer, hvorfor man ikke har et gulvtæppe på lige for tiden. Det er Patricia McNally (t. v.) og indehaveren Henriette Lahn, der viser vandskade-collagen frem på billedet.
|
Af Henrik Dolmer
Vandskaden var så slem, at der på et tidspunkt denne fredag eftermiddag var en vandstand på fem cm. i hele butikken. Det lyder måske umiddelbart ikke af så meget, men med tanke på hvor stor butikken er i stueplanet, så skal der pænt mange liter vand til at nå op i den højde. Ikke mindst med tanke på, at gulvtæppet jo har suget en del af det til sig til at begynde med. En af Ulrik Sindings køretøjer (Djurslands Kloakservice) blev sendt afsted for at afhjælpe problemet, og her blev de første 8.000 liter vand fjernet. Det eneste, der ikke var vådt, var Lego-afdelingen på 1. sal. Trappen op til 1. sal og arealet her blev så brugt til at redde hvad reddes kunne, og i den forbindelse kan indehaveren af Legekæden, Henriette Lahn, næsten ikke beskrive sin taknemmelighed over dem, der kastede alt hvad de havde i hænderne for at give et nap med.
– SÃ¥vel personalet som flere af kunderne ydede en nærmest heroisk indsats for at minimere skaderne mest muligt. Vi sprang jo rundt i vand til anklerne, og at opleve, at folk man ikke kender, gør alt hvad de kan for at hjælpe en i sÃ¥dan en situation, det var virkelig dejligt, siger Henriette Lahn, der Ã¥bnede Djurslands største legetøjsbutik for præcis fire mÃ¥neder siden.
Hurtig indsats fra Skadesservice DK
Hun vurderer, at skaderne løber op i et par hundrede tusinde kroner alt i alt. En hurtig og kompetent indsats fra Skadesservice Danmark både fredag og lørdag gjorde, at hun antageligt slipper med at skulle lægge et nyt gulvtæppe på i hele stueplanet. Hvis alt går vel vil butikken således ligne sig selv igen om en uges tid.
Og for at føje spot til skade, så oplevede Legekæden så også lige et indbrud i den samme uge. Natten til onsdag tiltvang tyveknægte sig adgang til butikken ved at afliste et vindue ved indgangspartiet. Hele tre gange var de inde i butikken, hvor de gik meget målrettet efter diverse diverse konsoller og konsol-spil - blandt andet PlayStation og Nintendo Wii. Også et udvalg af softguns forsvandt ved den lejlighed. Henriette Lahn skønner, at der er stjålet varer for op mod 40.000 kroner.
For at forsvare sig mod gentagelser har hun fået udbygget sit alarm-system med nogle flere alarm-censorer, ligesom forretningen nu også er udstyret med en røgkanon, der vil gøre det noget nær umuligt for eventuelle tyveknægte at orientere sig i butikken.
– Jeg hÃ¥ber virkelig, at vi med disse to episoder - vandskaden og indbruddet indenfor den samme uge - har opbrugt vores uheldskvote langt ud i fremtiden, siger Henriette Lahn, der dog glæder sig rigtig meget over den mÃ¥de, som kunderne har reageret pÃ¥ - bÃ¥de under og efter vandskade-uheldet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof