|
Allerførst et stort tak til alle de af jer lyttere, der har fundet ud af, at RadioBingo lørdag eftermiddag er tilbage i æteren igen i fin form. Hver eneste lørdag eftermiddag mellem klokken 15 og 16 er vi fuld af numre - undskyld beskrivelsen. Men det er en kendsgerning, at bingoværten har mange numre at opråbe lørdag eftermiddag. Også mange gevinstgivende numre. Her følger en orientering for evt. nye lyttere. Bingospillet er det klassiske bingospil. Du har gevinst, når du har en vandret række fuld på en af dine spilleplader. En spilleplade koster 15 kroner og kan købes hos en af vores mange forskellige bingoforhandlere rundt omkring på Djursland - du kan se den nøjagtige forhandlerliste inde på RadioBingos hjemmeside www.radiobingo.dk. En spilleplade består af 5 spil, og på hvert spil er der 6 plader. Så snart du har bingo, har du mulighed for at ringe til RadioBingo på 70 205 905 og få din gevinst forhøjet. En gevinstrække giver kroner 100, men kommer du igennem til studieværten, vinder du fra 200 kroner til 1000 kroner. Gevinstens størrelse bestemmes af et gammeldags lykkehjul. Men har du spørgsmål, kan du altid ringe til RadioBingo på 70 205 905.
RadioBingo bestyrer også et lille skrabespil med titlen Guldregn. Her drejer det sig om at skrabe 9 felter. Hvis der under disse felter gemmer sig 3 ens tal, har du vundet det beløb, der fremkommer 3 gange, eksempelvis 200 kroner. Der er også et spørgsmålstegn på skrabeloddet. Under dette gemmer der sig et bogstav. Hvis du på den måde kan samle bogstaverne G-U-L-D-R-E-G-N, har du vundet en lækker ekstrapræmie. Men hvis der slet ingen gevinst er på dit skrabelod, har du endnu en mulighed. Du kan sende dit nittelod ind til RadioBingo, Postboks 71, 8500 Grenaa. Så bliver det måske dig, der i slutningen af hver bingoudsendelse vinder en af vores nittegevinster. Disse kan blandt andet være CD'er, DVD-film, billetter til en turistattraktion - samt flere andre muligheder fra vores gevinsthylde. Et skrabelod koster kun 5 kroner, og muligheden for gevinst er stor. Så husk lige både bingoplader og guldregn, næste gang du aflægger en af vores bingoforhandlere et lille besøg.
PS - fik du ikke hørt RadioBingo i lørdags, og havde du købt bingoplader? Fortvivl ikke. Fra mandag morgen kan du på RadioBingos hjemmeside (www.radiobingo.dk) se de gevinstgivende tal. Så der er ikke noget forgjort ved at købe bingoplader. Slet ikke!!! |