Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vinglas og Vinsmagning - onsdag den 1. oktober kl. 19.30 på Glasmuseet Ebeltoft

Velkommen til en smagfuld oplevelse med vin og glas - en nydelse med sundhed og sandhed!


Sammen med Per Lorentsen fra Lorentsens Vinhandel skal vi smage på dejlige vine fra nær og fjern og høre om de ædle druer og de senere års spændende udvikling af nye vine og vaner. Undervejs vil lektor, mag.art. Jan Kock præsentere os for vinglas i alle afskygninger - fra de simple drikkeglas til det funklende krystal, der til alle tider har båret vinen.

Der har altid været behov for fine og fornemme bægre til at drikke vin af, idet vinen som oftest hørte festlige lejligheder til. Takket være glasblæserkunsten har man kunnet fremstille prægtige glas og pokaler i et transparent materiale, som lod vinens farve komme til sin ret, siden Kristi fødsel. Gennem tiderne har idealet for det perfekte vinglas forandret sig kraftigt.

Har du selv et gammelt eller blot et favorit-vinglas, er du velkommen til at medbringe det, så vi kan se på alder og form og høre glassets historie.

Glas & Vin
Onsdag den 1. oktober kl. 19.30
Vinsmagning og causeri over vinglassets historie v/ vinhandler Per Lorentsen og lektor, mag.art. Jan Kock.

Tilmelding på tlf. 8634 1799
Pris: Kr. 100,- inkl. entré til museet, Kr. 50,- for medlemmer af Glasmuseets Venner

Museet er åbent til kl. 22.00 og man er velkommen til at besøge museets udstillinger og butikker uden at deltage i vinarrangementet.

Kilde: Glasmuseet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam