Vidar Utvik åbner sit værksted på Bønnerup Havn.
Fugleklatter og farveklatter, op i en højere enhed.
Sanserne bliver i høj grad sat på spil lørdag og søndag ved kunstnernes "Åbne Værksteder" arrangeret af Region Midtjylland. Ikke mindst hos maleren og grafikeren Vidar Utvik som har værksted bagved grillen på Bønnerup Havn.
Iført lange gummistøvler og egnet tøj går Vidar Utvik på Bønnerup Strand i alle årstider og maler akvareller. Nogle af disse danner grundlag for et videre forløb, i form af grafiske tryk eller oliemaleri. På trods af motivernes abstrakte udtryk kan der komme udtalelser som: "Jeg kan næsten mærke sandet mellem tæerne"
For Vidar Utvik er det totaloplevelsen som er igangsætter. Det kolde vejr skærper den hurtige nedfældning af indtryk. Lugten af saltvand og fiskegarn forstærker tilstedeværelsen til kysten, hvor lyset afgør billedets udtryk.
I øvrigt vises nogle akvareller med vintermotiver fra højfjeldet i Norge.
Vidar Utvik er medlem af www.bkf.dk
Kilde: Vidar Utvik
sof