Det er jord i hovedet at ødelægge den smukke egn vi lever og arbejder i
Oktober 2008 Borgere, ansatte, virksomheder og kulturliv i Syddjurs tænder håb og arbejder for at undgå velfærdsforringelser, som den økonomiske virkelighed trækker ned over os.
Vi samler ind til kommunen
Vi lever i den rigeste tid i Danmarkshistorien, samtidig forfalder vores velfærd omkring os.
Støt op, så de gode ideer og handlinger kan komme til.
Støt op, så de trængte ansatte og politikere kan få en smule anerkendelse for deres engagerede og komplicerede arbejde.
Støt op og vær med til at vise vejen for hvordan: lokalbefolkning, kultursteder, virksomheder og kommunale medarbejdere finder nye veje ud af umulige situationer.
Kulturhappening i Syddjurs den 19. 20. 21. 22. og 23. november 2008
Mikro- og makro-arrangementer
- oplevelser for hele familien der støtter et godt formål
Sig det videre, hvis du vil støtte indsamlingen. Sig det til to.
Støt indsamlingen til fordel for Syddjurs Kommune
Beskrivelse:
Syddjurs er i økonomisk krise. Det ved du sikkert.
Kommunen, hvor vi bor og arbejder, er tvunget i knæ efter kommunesammenlægningen. De kommunale medarbejdere kæmper med omstilling og mængder af nyt arbejde. Det trækker tænder ud og der vil gå flere år før kommunen bare kommer op på det niveau der var i de tidligere 4 kommuner.
For andet år i træk er der dømt økonomiske krise. Endnu en gang er der dømt besparelser, der skærer en arm eller et ben af. Ingen taler mere om Guld-kysten eller Guld-kommunen.
Både politikere og medarbejder gør deres bedste, men det er ikke godt nok. Arbejdsbyrden er for stor og økonomien for ringe.
Stemningen trænger til et løft, et skud vitaminer og håb.
Vi samler ind og beder om din støtte og hjælp
- som kan ske på mange forskellige måder
Lad os sammen vise, at folket på gulvet kan andet end at lægge sig ned og pive, mens pennestrøg kaster os ud i uspiselige nedskæringer og håbløshed.
Syddjurs kunne godt have klaret sig igennem den enorme omstillingsproces som kommunesammenlægningen er.
Men et pennestrøg lavede en lille fejl på 0,75% og vupti blev skattegrundlaget så stramt som det er.
Lad os stå sammen og købe en tidsfrist til alle de engagerede ansatte i kommunen og til vores engagerede politikere, så de kan se lys forude, være kreative og finde på gode langsigtede løsninger til en fortsat attraktiv kommune.
Lad os stå sammen og tænde et håb for dem
- og os selv, det er vi værd og det er kommunen værd.
Kilde: Kultur Syddjurs
sof