Norddjurs Kommune har fået 2.590.000 i projektstøtte fra Sundhedsstyrelsen. Pengene skal gå til indsatser overfor svært overvægtige voksne i Norddjurs Kommune i perioden 2008-2010.
Pia Moldt, leder af Sundhedsafdelingen, oplyser: ”Vi ved fra Region Midtjyllands sundhedsprofilundersøgelse fra 2006, at der er 17 % svært overvægtige (BMI ≥ 30) i Norddjurs Kommune, hvilket svarer til ca. 4.000 borgere, sÃ¥ der er behov for en indsats”.
Projektet retter sig mod alle 4.000 svært overvægtige i Norddjurs Kommune, men dets særlige målgrupper er borgere udenfor arbejdsmarkedet, svært overvægtige gravide, særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte, og borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
Projektet har til formål at opbygge en målrettet indsats for vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Det skal blandt andet gøres gennem uddannelse af vægtstoprådgivere og nøglepersoner. Endvidere udvikles en systematisk, tværsektoriel model, hvor Regionshospitalet Randers og Grenaa, de praktiserende læger og Norddjurs Kommune samarbejder om indsatsen for de svært overvægtige borgere.
I projektet skal der samarbejdes med en række aktører, herunder Jobcenter, sundhedsplejen, Integrationsrådet, private virksomheder, Center for Folkesundhed under Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers og Grenaa samt de praktiserende læger. Endvidere påtænkes det at indgå et samarbejde med de lokale idrætsforeninger.
Jens Peter Jellesen, formand for Sundhedsudvalget, er glad for Sundhedsstyrelsens støtte: ”I denne uge er Norddjurs Kommunes sundhedspolitik blevet godkendt i Kommunalbestyrelsen, og indsatsen mod de svært overvægtige gÃ¥r fint i trÃ¥d med sundhedspolitikken og de indsatser, vi skal i gang med de kommende Ã¥r”.
De to ansøgninger kan ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside www.norddjurs.dk.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof