Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Glasmuseets aktiviteter i efterårsferien

I efterårsferien byder Glasmuseet Ebeltoft på masser af aktiviteter for hele familien. Støb f.eks. dit eget lille kunstværk i Glashytten, udsmyk en æblemedaljon, find Glasmuseets skat eller trods nattemørket og tag lommelygten med på molbojagt.


Foto: Glasmuseet
Se programmet nedenfor:

Tirsdag den 14. og onsdag den 15. oktober
Hannes Experimentarium
Kl. 10-12 i biblioteket eller museumshaven
Kom og leg med vand, lys, farver og meget mere. Sammen med Hanne Thorgaard skal I se nærmere på museets flotte glasskulpturer med vand og selv prøve at lave eksperimenter.
Aldergruppe: børn 6-12 år
Pris: kr. 40,- inkl. entré til museet
Tilmelding nødvendig (max. 20 pr. hold): tlf. 8634 1799

Onsdag den 15. oktober
Go'nat på museerne - Molbojagten
KL. 19-21
Tag lommelygten med på bogstavjagt rundt i de toppede gader i molboernes hovedstad og på byens mørklagte museer. Gæt molbohistorien og vind flotte præmier. Start jagten på Glasmuseet Ebeltoft, Fregatten Jylland eller Ebeltoft Museum, hvor molbokortet udleveres.
Pris: kr. 100,- for 2 voksne og max. 3 børn
Tilmelding ikke nødvendig

Onsdag den 15. oktober
Et fad bliver til
Kl. ca. 14-17
Besøg Glasmuseets arbejdende værksted - Glashytten - og kom helt tæt på det varme glas, når hyttemester Leif Møller Nielsen fremstiller et fad. At forme den flydende glasmasse til et stort fad er en både krævende og fascinerende proces, som ikke altid lykkes!

Fredag den 17. oktober
Gravering af æblemedaljoner og drikkeglas
Kl. 10-13 og 14-17
Dekorer dit eget glasæblesmykke eller gravér et flot motiv på et drikkeglas lige til at tage med hjem.
Pris: kr. 50,- + entré til museet
Tilmelding ikke nødvendig

Alle dage fra lørdag den 11. - søndag den 19. oktober
Skattejagt
Kl. 10-17
Tag hele familien med på opdagelse i museets udstillinger og find skatten.
Gratis efter betalt entré til museet
Tilmelding ikke nødvendig

Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 17 99

Kilde: Glasmuseet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam