|
Radio Djursland fejrer 5 års Fødselsdag lørdag den 25. Oktober 2008. Med Live Radio fra kl. 8.00 til 24.00. Vi holder åbent hus og har både quizzer og Bingo på programmet denne dag. Måske en smule sent, men vi har valgt at holde denne lidt forsinkede fødselsdagsfest her midt på efteråret i stedet for retteligt 1. juli, hvor en stor del af Familien Djursland er på sommerferie.
Den ny Radio Djursland har nu sendt i længere tid end den gamle Radio Djursland. "Dette er vi meget glade for, og det bliver altså markeret lørdag den 25 Oktober. Så den indsats, som medarbejderne har udført gennem de sidste 5 år, kan kun give ros", siger Formand for Radio Djursland, Brian Følle Petersen. "Vi håber, at vores mange lyttere vil kikke forbi studiet på Østergade 18, I. th. og sige hej og tillykke til vores medarbejdere og vores radio. Så byder vi på en forfriskning! Du er som lytter velkommen til at kigge forbi hele dagen, men vores Åbne Hus er i tidsperioden mellem 10 og 14". Og hele dagen laver vi masser af quizzer, så hvis du ikke allerede er medlem af Radio Djursland, vil det være et virkelig god idé, at du melder dig ind nu - enten via telefonnummer 70 205 905 eller via mail@radiodjursland.dk. Så kan du jo også spille RadioBingo - den dag med ekstra gode gevinster.
Hvis du vil vide mere om fødselsdagsarrangementet, kan du benytte samme telefonnumer og mailadresse som ovenfor beskrevet. |