Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Aarhus suveræn vinder af arkitektkonkurrence

Tre arkitektfirmaer fra Aarhus blev hver præmieret i Lokale- og Anlægsfondens konkurrence om, hvordan en typisk dansk idrætshal for få midler kan blive til et visionært idrætsbyggeri.


Når de mange gamle danske idrætshaller i de kommende år bygges om, vil inspirationen komme fra arkitekterne i CEBRA, BSAA Arkitekter og GPP Arkitekter. De tre Aarhusianske virksomheder vandt Lokale- og Anlægsfondens arkitektkonkurrence om, hvordan hensygnende idrætshaller med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse og uden større ombygninger kan genoplives indenfor en ramme på 10 mio. kr. og blive spændende samlingssteder for idræt og kultur.

Under titlen ’Nyt liv i gamle haller’ har Lokale- og Anlægsfonden siden 1998 arbejdet pÃ¥ at forbedre kvaliteten af de danske idrætshaller ved at støtte opførelsen af en række nytænkende kvalitetsbyggerier.

De tre vindere i arkitektkonkurrencen parres nu med repræsentanter fra Trekløverhallen i Stepping (Kolding Kommune), Sdr. NissumHallen (Holstebro Kommune) og Allested-Vejle-Hallen (Faaborg-Midtfyn Kommune). De tre par vil sammen skabe og virkeliggøre hver deres vision for nyt liv i gamle haller.

Oprindeligt deltog 17 arkitektfirmaer i arkitektkonkurrencen, ni blev udvalgt til at deltage i den endelige konkurrence. Dommerkomitéen havde blandt andet nedenstående begrundelser for at vælge de tre Aarhusianske forslag som vindere af konkurrencen.

CEBRA – ”Forslaget tager udgangspunkt i det enkelte lokalomrÃ¥des behov og mangler, med en klar idé om, at nye tiltag skal gøres ambitiøst og nytænkende og bindes sammen til en helhed arkitektonisk, formmæssigt og materialemæssigt.”

BSAA Arkitekter – ”Forslaget indeholder en ny og radikal mÃ¥de at skabe nye aktivitetsmuligheder i en eksisterende hal pÃ¥: en ’aktivitetsbro’ med nye rum og funktioner i tre etager skærer sig ind i bygningen.”

GPP Arkitekter – ”I modsætning til haltilbygninger, der kan opleves som mere eller mindre tilfældigt pÃ¥klistrede additioner, vil det valgte formsprog sikre, at hallen i sin udvidede version fremstÃ¥r som en karakterfuld, arkitektonisk helhed.”

Om de tre vindere i arkitektkonkurrencen og de forestÃ¥ende projekter siger direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich: ”Vinderforslagene er stærke og meget inspirerende. De bringer nye elementer ind i tankegangen omkring den klassiske idrætshal og introducerer dermed spændende forandring, der vil være eksempelskabende for det danske halmiljø.”

Læs mere om arkitektkonkurrencen på www.loa-fonden.dk/cache/article/file/Dommerbetaenkning_Nyt_liv_i_gamle_haller.pdf

Kilde: Lars Hjorth Bærentzen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam