Tidligere byrådsmedlem i Syddjurs Kommune, Bo Fibiger fra SF, er død. Han blev 63 år.
Bo Fibiger døde mandag eftermiddag på Hospice Djursland.
Bo Fibiger har været lektor på Aarhus Universitet og i mange år medlem af Århus Amtsråd.
Borgmester Vilfred Friborg Hansen udtaler på kommunens hjemmside:
- Vi i Syddjurs Byråd lærte Bo Fibiger at kende som en seriøs og meget vidende politiker. Han havde stor gennemslagskraft som politiker, fordi han var både respekteret og velargumenterende. Men vi lærte også Bo at kende som et fint menneske, der satte pris på at være sammen med andre, uanset politisk anskuelse, også uden for mødelokalet.
Ære være hans minde.
Kilde: Syddjurs Kommune
sof