»Computer-Bøvl«-miljøet er gået i samarbejde med VUC Djursland om afholdelse af »Computer-Bøvl« aftner, og sammen tilbyder vi nu hjælp til selvhjælp til alle borgere og skolernes kursister med »Computer-Bøvl« ved bøvlaftner på VUC Djursland skolerne.
»Computer-Bøvl« aftnerne på VUC vil fortsat være hjælp til selvhjælp. Der vil være gratis at deltage og der er adgang for alle
På tirsdage hen over vinteren fra d. 18/11 til d. 7/4 afholdes gratis »Computer-Bøvl« aftener for alle - på VUC Djursland skolerne:
1. tirsdag hver måned foregår det på VUC i Ebeltoft.
2. tirsdag hver måned foregår det på VUC i Grenaa.
3. tirsdag hver måned foregår det på VUC i Hornslet.
Man møder kl. 19.00 og kan fortsætte indtil kl. 22.30.
For at få anvist en konkret vej ud af bøvlet skal man medbringe det computer-grej, som volder problemer. Man bør også medbringe relevante manualer og CD'er - eller lignende - med software og drivere.
Forløbet begynder på følgende datoer og steder:
Den 18. november på VUC Djursland i Hornslet.
Den 2. december på VUC Djursland i Ebeltoft.
Den 9. december på VUC Djursland i Grenå.
Møderne afholdes som sagt i samarbejde med »Computer-Bøvl«-miljøet på Djursland, som sørger for kompetent vejledning fra meget erfarne »Computer-Bøvl«ere.
Fra VUC Djursland's side er aftnerne tænkt som et praktisk supplement til skolernes normale undervisning i IT, for at få fjernet barrierer ved »Computer-Bøvl« på hjemmefronten, men arrangementerne er åbne for alle. Fokus vil være på den enkeltes konkrete IT-problemer.
Arrangementerne er som sagt gratis, men da VUC lægger hus til skal der ske tilmelding til VUC Djursland på tlf. 87 58 33 00. Dog vil man ikke blive afvist, hvis man bare møder op.
Fortsat »Bøvl« i Glesborg
I øvrigt vil der fortsat blive afholdt »Computer-Bøvl« aftner den 4. tirsdag i hver måned fra kl. 19 til ca. 22 i Radio Amatørernes Klubhus i svinget på Idrætsvej i Glesborg, der hvor »Computer-Bøvl«-miljøet afholdt sine første bøvlaftner i sommeren 1993. Her vil man fortsat skulle bidrage til arrangementet med et timekontigent på 20 kr.
Kilde: Bjarke Nielsen
sof