Lørdag den 22. november åbnede Glasmuseet Ebeltoft to stærke, meget forskellige udstillinger.
I den nye fløj præsenteres over 100 værker fra den permanente samling i en dramatisk, rå scenografi, skabt i samarbejde med koncept- og designbureauet HeARTWORKS.
PÃ¥ 1. salen i den gamle bygning kan man opleve udstillingen ”The Gift” med materialeeksperimenter og tidligere værker af Karen Lise Krabbe. Udstillingen er det første projekt i museets nye tiltag ”The Study” – et slags X-rum, hvor kunstnere kan eksperimentere og afprøve nye idéer for et publikum.
Fra magasinets skattekammer - glaskunst i råt udstillingsdesign
”Godt design handler ikke kun om form, farve og funktionalitet, men ogsÃ¥ om følelser – bÃ¥de dem, som designeren lægger i sine objekter, og dem, som bliver vækket hos beskueren. Er der ingen følelser, holder designet ikke”, mener designer Hans Thyge Raunkjær, som sammen med firmaet HeARTWORKS stÃ¥r bag det rÃ¥ udstillingsdesign til efterÃ¥rets spektakulære præsentation af værker fra Glasmuseet Ebeltofts permanente samling.
I nyopsætningen står uvurderlige, fint forarbejdede værker af glas i kontrast til gammelt jern, mærket af vejr og vind. Som skygger fra vinduerne mod nord, lidt hævet over gulvet, danner rustne jernplader en effektfuld baggrund for de større, skulpturelle værker. De smalle vinduessprækker i facaden er blændet af ved hjælp af krydsfinérplader med grafik, så det ellers så rene, lyse rum får en helt ny karakter.
PÃ¥ 1. sal genskabes stemningen fra museets kælder vha. en enkel, men karakterfuld lyssætning for enden af røde ledninger, der hænger ned fra loftet. I et system af stablede jernbure præsenteres en mangfoldighed af mindre værker, mens hÃ¥ndholdte videooptagelser fra museets aflÃ¥ste og sikrede magasiner giver gæsterne et ”hemmeligt” kig ind i skatkammeret. I baggrunden høres ”Scenescapes” originale lyddesign, skabt specielt til udstillingen.
Idéen er at skabe en totaloplevelse, hvor gæsten får en fornemmelse af at træde ind i magasinernes dunkle gemmer. Samtidig ønsker designerne at udfordre den traditionelle udstillingspraksis ved at iscenesætte glaskunsten på en anderledes, uventet måde, der åbner for nye måder at opleve glas på.
Glasmuseet Ebeltofts permanente samling af moderne, international glas er i årenes løb vokset, så den i dag består af mere end 1500 værker, doneret eller udlånt af 700 internationale kunstnere. Det kunstneriske råd udvælger kunstnerne til samlingen. Er en kunstner først inviteret til at indgå i museets samling, kan hun supplere eller udskifte sine værker hen ad vejen.
Hvert år søger kunstnere verden over om at blive optaget i samlingen. Afgørende for optagelse i samlingen er, at den kunstneriske kvalitet er i orden, og at samlingen hele tiden afspejler aktuelle tendenser og strømninger indenfor moderne, international glaskunst.
The Gift
En arbejdsudstilling af Karen Lise Krabbe
The Gift viser dele af Karen Lise Krabbes arbejdsproces, fra de første spæde forsøg til det færdige værk. Udstillingen viser værker fra ”It”-serien fra 2006 samt prøver og værker fra hendes nuværende arbejde fra 2008. Kendetegnende for Karen Lise Krabbes arbejdsmetode er en afprøvende, eksperimenterende tilgang til materialet. Værkerne er sanselige og organiske som levende væsener med et eget liv.
Karen Lise Krabbe om sin kunst:
”Jeg spørger indimellem mig selv om, hvad de døde ting, der omgiver os, foretager sig, nÃ¥r vi vender ryggen til dem og eller forlader et rum. Eller hvor de bliver af, nÃ¥r vi sover. Et vigtigt kriterium i overvejelserne om mine arbejders levedygtighed er netop, om de har deres eget liv. Eller kan fÃ¥ det. Om de har hjertebanken.”
Udstillingen er den første af sin art i Glasmuseet Ebeltofts nye udstillingskoncept ”The Study”, hvor en eksperimenterende kunstner tilbydes lokaler til formidling af sin arbejdsproces og/eller færdige værker, som her prøver sit publikum af for første gang. The Study er Glasmuseets forpost, hvor terrænet sonderes for helt nye tendenser.
Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Århus Kommune.
Karen Lise Krabbes udstilling kan ses på Glasmuseet Ebeltoft frem til den 20. februar 2009.
Kilde: Glasmuseet
sof