Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Julekoncert med Jysk Akademisk Kor i Ebeltoft kirke - onsdag den 10. december kl. 19.30

Dirigenten Lotte Bille Glæsel leder koret i et alsidigt program med prøver på den smukkeste kirkemusik fra både omkring år 1600 og omkring år 2000.


Da Jysk Akademisk Kor sidste år gav julekoncert i Ebeltoft Kirke var det for fulde huse og med stående ovationer. Derfor er det med stor glæde og forventning at koret vender tilbage onsdag den 10. december, kl. 19.30, hvor dirigenten Lotte Bille Glæsel leder koret i et alsidigt program med prøver på den smukkeste kirkemusik fra både omkring år 1600 og omkring år 2000.

Det vægtigste værk på programmet er dog J.S. Bachs storslåede motet Jesu meine Freude. Derudover vil koncerten selvfølgelig byde på et udvalg af populære danske julesalmer og engelske Carols. Kor og dirigent assisteres af kirkens organist, James Lally.

Som et af landets ældste blandede kor har Jysk Akademisk Kor gennem sin snart 60-årige historie haft en fremtrædende plads i det århusianske musikliv, dels gennem et mangeårigt samarbejde med Aarhus Symfoni¬orkester og dels gennem en stor mængde koncerter i eget regi. Koret har også gjort sig bemærket internationalt gennem konkurrence¬deltagelse og turneer i bl.a. Italien, Irland og England.

Ebeltoft Kirke
Kirkegade
8400 Ebeltoft

Kilde: Ebeltoft og Draaby sogne

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam