Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dobbelt Danmarkspremiere i Kom-Bi i Hornslet

Fredag d. 12. december har Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet Danmarkspremiere på to film: science fiction-dramaet The Day the Earth Stood Still og børne- og familiefilmen Niko og de flyvende Rensdyr.




The Day the Earth Stood Still:


Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser globalt kaos. Mens regeringer og forskere verden over kæmper for at løse mysteriet bag den fremmedes pludselige visit på jorden, fanges en ung kvinde (spillet af Jennifer Connely) og hendes stedsøn i Klaatus mission. Han kalder sig selv for "Ven af Jorden" - og langsomt begynder kvinden og hendes stedsøn at forstå de forskellige konsekvenser af Klaatus tilstedeværelse.
Filmen er en genindspilning af klassikeren af samme navn fra 1951.

Niko og de flyvende Rensdyr:


Det største et rensdyr kan opleve er naturligvis at blive spændt for Julemandens slæde og flyve jorden rundt med gaver til børn og voksne i december!

Drømmen om at flyve har det lille rensdyr Niko i allerhøjeste grad, selv om hans bedste ven - det flyvende egern Julius - beder ham om at holde alle fire ben i sneen. - Indtil videre. Især fordi rensdyrflokken i fællesskab skal beskytte sig mod ulvene, der er vinter-sultne og farlige…

- Men Niko ved, at hans egen far er flyvende, og sammen med Julius drager han af sted mod Julemandens slot. Selv om de får hjælp af væslen Wilma, bliver det en lang og farefuld rejse, for de har også ulvene efter sig. Et tempofyldt animations-eventyr med humor og spænding for hele familien.

»The Day the Earth Stood Still«'s hjemmeside kan ses på http://www.thedaytheearthstoodstillmovie.com/
Filmens trailer kan ses på http://dk.filmtrailer.com/trailer/1167

»Niko og de flyvende Rensdyr«'s hjemmeside kan ses på http://www.nikomovie.com/da.html#/da/main
Filmens trailer kan ses på http://dk.filmtrailer.com/trailer/1188


Biograf- og Kulturhuset Kombi
Nyvej 3, 8543 Hornslet
Tlf.: 23 45 84 41 el. 86 97 54 41
Mail: kombi@kombi.dk / op@kombi.dk
www.kombi.dk

Kilde: Kultur Syddjurs

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam