Carsten Bang. - BANG! Jeg er død
Nyt comedy-show fra Carsten Bang kommer i Kulturhuset Pavillonen torsdag den 19. marts 2009 kl. 20.00.
Livets udløbsdato kommer under Carsten Bangs komiske lup, når han drager ud på sin nye turné: Bang! Jeg er død.
Carsten Bang stiller skarpt på den absurde verden vi lever i, og reflekterer over sin frygt for døden eller mangel på samme i sit helt nye show.
Selvom showets detaljer stadig finpudses på skriveblokken, så deler Carsten gerne sine tanker med os om showets indhold:
Hvis intet gik galt - ville der ikke være noget der fungerede. Og hvis ikke vi skulle dø, ville der ikke være noget at leve for. Så ville det hele jo være ligegyldigt. Og noget af det der gør livet spændende er, at vi ikke ved, hvad der sker. Vi ved ikke, hvad døden er, og vi er så privilegerede, at vi ikke ved, hvornår den indtræffer. Men det ville jo også være forfærdeligt, hvis vi kendte udløbsdatoen på livet. Så ville vi være en liter mælk! Og selv dens udløbsdato er usikker. Det eneste, vi kan være sikre på er, at den står og bliver mere og mere sur, lyder kommentaren fra Bang, der samtidig også indrømmer, at døden kan virke skræmmende.
Billetpris: 180 kr.
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
www.pavillonen.dk
Kilde: Pavillonen
sof