Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Danskerne vil gå efter Nøglehullet

Mandag den 19. januar introducerede Coop og brugsforeningerne som de første det nordiske ernæringsmærke Nøglehullet. Mærket introduceres først officielt senere i år, men selv om der er tale om en "tyvstart", viser nye tal fra FDB Analyse, at de danske forbrugere tager godt imod det lille grønne ernæringsmærke.


41 pct. af danskerne siger, at de vil gå efter Nøglehulsmærket, når de handler. Det viser en befolkningsundersøgelse, som FDB Analyse har gennemført i denne uge. 26 pct. af befolkningen svarer nej, mens 33 pct. svarer ved ikke.

Det er overvejende kvinderne, der er positive over for mærket, men alderen har også en betydning, personer over 55 år er særligt glade for mærket.

"Det er opløftende, at så stor en del af forbrugerne giver klart udtryk for, at de kan se fidusen i et ernæringsmærke for de sunde varer. Det passer godt til vores billede af, at der er stor vilje til at leve sundt, men at forbrugerne mangler værktøjer," siger Tine Ørnebjerg Pedersen fra FDB.

I butikkerne kører i denne uge en kampagne, som guider forbrugeren til at finde og bruge de sundere varer bl.a. gennem et gratis opskriftshæfte 'FDB Opskriften på Sundhed'.

Nøglehullet er et frivilligt nordisk ernæringsmærke, som Fødevarestyrelsen står bag. I maj 2009 planlægger myndighederne at lancere Nøglehulsmærket, men allerede nu finder du det lille grønne ernæringsmærke på hylderne i Coops butikker landet over.

Mærket viser, hvilke fødevarer der er det sundere alternativ inden for en bestemt varegruppe. Det er indholdet af fedt, sukker, salt, fuldkorn og kostfibre, der er afgørende for om en fødevare får Nøglehulsmærket. Det er kun fødevarer, der bidrager til en god og varieret kost, som kan blive mærket, derfor kan slik, is og sodavand ikke blive mærket.

Kilde: FDB

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam