FDB åbner nu for kandidater til valget af de 9 bestyrelsesmedlemmer, som sammen med FDB's formand Lasse Bolander skal føre FDB succesrigt ind i næste årti.
FDB's landsråd vælger den nye bestyrelse den 2. maj 2009, men inden da skal kandidaterne findes og opstillingsfristen er den 11. april 2009.
FDB's bestyrelse skal sikre, at FDB
* arbejder for ansvarlighed inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel - dels gennem Coop Danmarks butikker og dels gennem støtte til nyskabende aktiviteter. FDB sætter handling bag vores rolle som en ansvarlig samfundsaktør gennem støtte til projekter og aktiviteter som på en nyskabende måde sætter fokus på specielt sundhed og klima i 2009.
* giver de 1,6 millioner medlemmer indflydelse på og viden om foreningen. Medlemmerne skal opleve en række relevante fordele ved at være medlem af FDB
* er en ansvarlig ejer af såvel Coop Danmark A/S (Danmarks største dagligvarevirksomhed) som FDB's øvrige datterselskaber: Republica A/S og Severin Kursuscenter A/S.
FDB's bestyrelse skal tilsammen have kompetencer til at løfte opgaven inden for disse områder.
Læs mere på fdb.dk
Fakta om FDB og Coop
FDB ejer Coop, Danmarks største dagligvarevirksomhed. På vegne af 1,6 mio. medlemmer arbejder FDB for at fremme vores mærkesager om ansvarlighed inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel - ved udmøntning i Coops kæder og gennem støtte til almennyttige aktiviteter. Det gør vi i butikkerne og gennem støtte til nyskabende aktiviteter. Se mere på fdb.dk
Coop Danmark består af detailhandelskæderne Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, Irma og Fakta. Coop Danmark og brugsforeningerne havde i 2007 en omsætning på kr. 40 mia. ekskl. moms og et overskud på ca. kr. 700 mio. (EBIT)
Kilde: FDB
sof