Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kortræf 2009: Syng med i operakor for store og små!

Carmen, Troubadouren, Nabucco, Tryllefløjten, Cavalleria Rusticana, Lohengrin... Opera er temaet, når kor fra Djursland og omegn i weekenden den 2.-3. maj mødes til Kortræf 2009 i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.


Et billede fra »Kortræf 2008«, taget under generalprøven i centersalen
Unge og voksne korsangere vil her få lejlighed til at prøve kræfter med berømte operakor under Erling Kullbergs kyndige ledelse, mens et børnekor dirigeret af Birgitte Næslund Madsen vil indstudere deres egen version af Mozarts opera Tryllefløjten. Træffet afsluttes med en stor, offentlig koncert søndag den 3. maj, hvor korene optræder sammen med to professionelle solister.

Erling Kullberg er en af de kendteste og mest benyttede dirigenter ved korstævner i Danmark og de øvrige nordiske lande. Han er lektor i musikvidenskab ved Århus Universitet og dirigent for Filharmonisk Kor Aalborg. De djurslandske korsangere havde den fornøjelse at stifte bekendtskab med ham til Kortræf 2005, til stor inspiration for alle - så nu er det på tide med et gensyn, mener arrangørerne, foreningen Korsang på Djursland.

Birgitte Næslund Madsen, der skal dirigere børnekoret, er cand.mag. i musikvidenskab, lektor ved Egå Gymnasium og aktiv korleder og sanger. Til lejligheden vil hun lave særligt tilrettelagte satser af arier, duetter og ensembler fra Tryllefløjten, så de er nøje tilpasset børnenes stemmer og musikalske niveau. Børnene vil ikke blot komme til at arbejde med det musikalske stof, men også med fortællingen og det dramatiske udtryk.

Der plejer at deltage over 100 voksne og 50-80 børn i de djurslandske kortræf, og mange korsangere har allerede tilmeldt sig. Der er imidlertid stadig plads til flere deltagere. ”Alle sangere er velkomne. Det er intet krav, at man er medlem af et kor, og faktisk kan man ogsÃ¥ sagtens deltage, selv om man ikke bor pÃ¥ Djursland!” siger Destination Djurslands kulturformidler Katrine West, som er koordinator for kortræffet. Hun opfordrer nye interesserede til at melde sig snarest muligt.

Kortræf 2009 får støtte fra Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Nordea og Djurslands Bank. Flere oplysninger om arrangementet kan fås på www.korsangpaadjursland.dk eller hos kulturformidler Katrine West på telefon 87 52 18 02

Kilde: Destination Djursland

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam