Udstilling med malerier af Frank Hammershøj og Troels Trier i Ebeltoft Kunstforening
Det glæder Kunstforeningen at præsentere en perlerække af spændende kunstnere for pulikum i 2009
 Frank Hammershøj
|
 Troels Trier
|
Udstillingen varer fra 28. februar - 22. marts. og der er fernisering lørdag den 28. februar kl. 11 - 14.
Det glæder Kunstforeningen at præsentere denne udstilling, som er et samarbejde med Gallerie Rasmus, hvor vi har inviteret to - og vi kan roligt sige - vidt forskellige kunstnere.
"Frank Hammershøj maler billeder ganske enkelt fordi han ikke kan lade være. F. H. maler hver dag uden at tænke på, om han skal udstille eller ej. Han tænker ikke på, om der for tiden er en særlig trend inden for maleriet. Hans malerier taler for sig selv og vil altid være moderne og langtidsholdbare. Han maler, hvad der i øjeblikket interesserer ham.
Det kan være lysets indfald på flyglet i hjørnet af atelieret, træhesten i vinduet, et afsnit af de islandske sagaer - et stykke musik......."
Uddrag af Peter Rasmus Linds indledning til bogen om Frank Hammershøj:
"Skal det være så blåt."
Troels Trier kender de fleste nok som den pilothue-klædte entertainer sammen med sin kone Rebecca Brüel. - "Røde Mor" er for altid skrinlagt og Troels Trier er vendt tilbage til sit udgangspunkt som kunstmaler.
Den "anden side" af Troels Trier viser en sky kunstner med en mørk historie.
Malerierne forestiller sære, sjove, groteske væsner i tegneserieform - ikke ulig dem, som Trier selv har fremstillet på scenen.
"At begive sig ind i kunstens verden er nok det nærmeste man kan komme på at drømme i vågen tilstand, og der kan man opholde sig en tid, hvis den virkelige verden bliver for vanskelig."
Tag familie, venner og naboen med og besøg foreningens mange udstillinger, hvor kunsten præsenteres i lyse venlige rammer og en stemningsfuld atmosfære.
Fri entré.
Åbningstider: Lørdage kl. 11 - 14
Øvrige dage kl. 14 - 17
Lukket tirsdag og onsdag.
Ebeltoft Kunstforening
Jernbanegade 15, 1.sal
Ebeltoft
www.ebeltoft-kunstforening.dk
Kilde: Ebeltoft Kunstforening
sof