Musik, ord og mad - sådan kan indholdet i fire forårsarrangementer på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet i korthed sammenfattes. Sidste forår var fire djurslandske herregårde så venlige at åbne dørene for en række arrangementer under overskriften Herregårdskultur på Djursland. I år dækker samme overskrift over fire temaarrangementer på én herregård, der har væsentlig betydning for området.
 Andreas Edlund og Per Buhre - Rejse på slottet
|
 Birgit Juhl og Annette Friisholm
|
 Kaj Sylegaard - Dans på slottet
|
På denne måde kan arrangementerne nyde godt af herregårdsmuseets ekspertise, imødekommenhed og gode faciliteter.
De fire temaarrangementer har fået overskrifterne Rejse på slottet (19. april), Kvinder på slottet (10. maj), Dans på slottet (17. maj)og Bellman på slottet (7. juni). Ideen er at præsentere musik og historier, der er knyttet til herregården - såvel Gammel Estrup som herregården i bred forstand. Årets temaer bevæger sig i tiden fra renæssance over barok til rokoko og fortæller altså om den periode, hvor de fleste af de djurslandske herregårde blev opført eller havde deres storhedstid. Som noget nyt optræder der ved alle arrangementer udenlandske gæstekunstnere. En anden nyhed er, at der ved hvert arrangement serveres en historisk menu, som tidsmæssigt passer til temaet. Menuerne er sammensat af madhistorikeren Bi Skaarup og tilberedt af
Smag.
”Med HerregÃ¥rdskultur pÃ¥ Djursland ønsker vi pÃ¥ én gang at kaste historisk lys over herregÃ¥rdenes kultur og at sætte den i nutidigt perspektiv gennem aktuel kunst, viden og forskning,” siger kulturformidler Katrine West fra Destination Djursland, som sammen med Morten Skovmand fra
Djurs Barok står bag arrangementerne. Arrangørerne glæder sig over, at Gammel Estrups forskere og en række dygtige kunstnere fra ind- og udland vil hjælpe med at skabe en usædvanlig kulturbegivenhed på Djursland; og de ser frem til at præsentere den for et lydhørt - og sultent - publikum!
Arrangementerne får støtte fra Prins Joachims og Prinsesse Alexandras Fond, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Sparekassen Kronjylland, Stena Line, Solistforeningen af 1921, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og Grefta Tryk.
I forbindelse med arrangementsrækken udgives en spændende brochure med baggrundsstof og finurlige oplysninger om de fire temaer og om programmer og menuer. Brochuren udkommer omkring 20. marts og vil kunne fås på turistbureauer og biblioteker. Brochurens indhold vil desuden kunne ses på
www.herregaardskultur.dk.
De fire temaarrangementer
Rejse på slottet
Den 19. april er der mulighed for at komme på en musikalsk, historisk og kulinarisk Rejse på slottet. De to svenske gæstemusikere Per Buhre, kontratenor og violin, og Andreas Edlund, orgel og cembalo, tager os sammen med blokfløjtenisten Annette Friisholm med gennem slottets rum og gennem tiden fra renæssance til højbarok. Rejsen ender i Kaminsalen, hvor kunsthistorikeren Lone Bording lader os følge Skeelslægten fra Kronjylland gennem Europa til Italien omkring år 1600, og musikerne samles om et fælles program. Arrangementet afrundes med en renæssancebuffet.
Kvinder på slottet
Under overskriften Kvinder på slottet fortæller museumsdirektør Britta Andersen den 10. maj om kvinderne på Gammel Estrup. Historien akkompagneres af kvindelige barokkomponister, der ligesom herregårdskvinderne i mange år har levet et usynligt liv, men nu drages frem i lyset. Deres musik spilles af Ingelore Schubert, cembalo, og Hans Georg Kramer, viola da gamba - begge fra barokensemblet Marais Consort, Hamburg - og Annette Friisholm, blokfløjte. Der afrundes med en barokbuffet.
Dans på slottet
Den 17. maj bydes der op til Dans på slottet. Her vil maleren Morten Skovmand fortælle lidt om barokkens dans og scenografi, hvorefter der opføres musik og danseoptrin fra et bryllup i Celle 1653. Danseoptrinene står den svenske barokdanser Kaj Sylegård for, og musikken spilles af Annette Friisholm, blokfløjte, Birgit Juhl, cembalo og Ingeborg Andresen, cymbaler, tamburin og tromme. Efter dansen nydes en barokbuffet med taffelmusik.
Bellman på slottet
Bellman på slottet den 7. juni byder på en soloforestilling med den svenske sanger og guitarist Thord Lindé, som tolker Bellmans sange, monologer og musik helt i Bellmans ånd. Som indledning fortæller museumsdirektør Britta Andersen om Jørgen greve Scheel, kaldet Den vilde Greve, der ligesom Bellman dyrkede det søde liv, men havde betydelig flere midler at gøre det for - hvilket dog ikke forhindrede ham i at formøble dem alle og tilmed gældsætte sig. Arrangementet afrundes med det store rokokotaffel i Riddersalen ved dækkede borde.
Der er et meget begrænset antal billetter, så det er klogt at være hurtig, hvis man vil sikre sig en plads. Billetprisen inklusive mad er 350 kr. for hvert af de tre første arrangementer og 500 kr. for det sidste arrangement, og billetsalget åbner 23. marts på telefon 87 52 18 00 og info@herregaardskultur.dk
Gammel Estrup
Jyllands Herregårdsmuseum
Randersvej 2
8963 Auning
Kilde: Katrine West
sof