Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Turister skal få øje på Djursland

Den danske turismeorganisation VisitDenmark har aflagt besøg hos Djurslands Udviklingsråd d. 27. februar på Grenaa Rådhus. Udviklingschef Eva Thybo kom med en opsang til erhverv, organisationer og politikere på Djursland om at nytænke turismen på Djursland og tænke større.


Budskabet fra VisitDenmark var klart: Djursland har alle muligheder og tradition for et godt samarbejde. Med den basis kan Djursland udvikle sig til at blive et endnu stærkere kort i dansk turisme.

VisitDenmark har netop offentliggjort en ny national turismestrategi. Strategien tager udgangspunkt i danske værdier og styrker eller kort sagt det, som vi alle holder af ved danskheden, og som hænger tæt sammen med livsglæde og livskvalitet. Strategien arbejder blandt andet med nye målgrupper og nye typer af partnerskaber mellem erhverv, offentlige myndigheder og organisationer. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal genvinde nogle af de tabte markedsandele på turismen.

I dag er Djursland kendt for at være omrÃ¥det, der er et besøg værd for børnefamilier. Eva Thybo opfordrede Djursland til at udvide sit mÃ¥lgruppevalg blandt andet med mÃ¥lgruppen ”Det gode liv”, hvor der tages fat om gruppen af turister, som vil dyrke interesser som f.eks. golf, natur, lystfiskeri og nyde og opleve i byen og naturen.

Djursland har et godt udgangspunkt med et årelangt samarbejde om turismen gennem Destination Djursland, som er knyttet tæt sammen med de to kommuner på Djursland. Der er udarbejdet en plan for helårsturisme på Djursland, og VisitDenmark er ansøgt om midler til finansiering af det videre arbejde med projektet. Svaret på ansøgningen forventes i slutningen af marts 2009.

Helårsturismeprojektet hviler blandt andet på den lange række af attraktioner og oplevelser, som findes på Djursland. I de seneste år er der også nye initiativer på Djursland. Det gælder Lübker Golf Resort, der allerede nu vækker interesse internationalt og planerne om etablering af Havets Hus på Grenaa Havn, hvor forskning, miljø, læring og oplevelser kombineres. Sidstnævnte initiativ har netop fået 13 mio.kr. af vækstforum i Region Midtjylland, der betegner Havets Hus som et unikt og lovende fyrtårnsprojekt. Endelig suppleres rækken af spændende oplevelser med åbningen af Nationalpark Mols Bjerge i sensommeren 2009.

Budskabet fra VisitDenmark var klart: Djursland har alle muligheder og tradition for et godt samarbejde. Med den basis kan Djursland udvikle sig til at blive et endnu stærkere kort i dansk turisme. Medlemmerne af Djurslands Udviklingsråd følger op på budskaberne fra VisitDenmark ved at sætte turisme på dagsordenen til næste møde i rådet i maj 2009.

Kilde: Norddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam