Onsdag d. 1. april åbnede Auning Bibliotek sin nye LektieCafé.
 Borgmesteren deler kage ud
|

|
Med lagkage, saftevand, flag og nyindkøbte sofaer var der lagt op til en hyggelig eftermiddag.
Borgmester Torben Jensen skar lagkagen for og uddelte kage til den mange fremmødte. Her fortrinsvist børn der i fremtiden nok skal få meget glæde af det tilbud Auning Bibliotek og Norddjurs Frivilliggruppe tilbyder til Norddjurs kommune børn og unge.
LektieCaféen er et tilbud til alle børn og unge i kommunen, der har lyst til at sidde med lektierne i hyggelige lokaler. Biblioteket har indrettet sine mødelokaler med små borde der lægger op til individuel arbejde med lektierne eller til gruppearbejde. Derudover findes der også et hygge hjørne. Det er vigtigt, at man lige kan slippe alle lektierne i et øjeblik, spille et spil eller bare slappe af i sofaerne og snakke.
De frivillige var ligeledes til stede på dagen, hvor de både tog imod nye frivillige, samt hjalp og fortalte om den hjælp, man kan modtage i Caféen.
Lagkagen til 50 personer blev næsten spist og en del børn blev meldt ind i LektieCaféen og vi håber rigtig mange børn og unge har lyst til at bruge dette tilbud, Alle er velkomne. Så har du lyst til at hyggeligt sted at lave lektier? Eller har du sommetider brug for lidt hjælp? Så er du velkommen i LektieCaféen. Vil du eller dine forældre høre mere er i velkomne til at ringe til Auning Bibliotek på tlf.: 89594300 eller komme ned og snakke med os.
Har du tid og lyst er du også velkommen som lektiehjælper, der er altid brug for flere frivillige og især mandage fra 14-17 kunne vi godt bruge en hjælpende hånd, så børnene kan få en god hjælp til alle deres lektier.
Kilde: Iben Melsvik
sof