Herregårdskultur på Djursland 2009 - Musik, ord og mad på Gammel Estrup
 Der daekkes op til Kvinder på slottet
|
 Elizabeth de la Guerre
|
En herremand er et kendt begreb; men hvad kaldes hans kvindelig modstykke? Herrekvinde? Fruedame? Nej, vel! Ikke desto mindre var fortidens herregårde befolkede af både mænd og kvinder, og kvinderne var mindst lige så væsentlige for historiens gang som mændene; men i historiebøgerne er de ikke videre synlige. I en kunstart som musikken, der i høj grad var domineret af mænd, var der faktisk også kvinder, der formåede at gøre sig gældende, selv om man skal lede længe efter dem i de musikhistoriske værker.
Ved arrangementet Kvinder på slottet søndag den 10. maj kl. 17 på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet vil en række af disse betydningsfulde, men mere eller mindre glemte kvinders historie og kompositioner blive draget frem i lyset. Museumsdirektør Britta Andersen vil fortælle om kvinderne på Gammel Estrup, et emne, hun gennem år har forsket i. Vi skal blandt andet høre om den rige Jytte Brock og om forholdet mellem jord, ægteskab og magt i fortidens adelsslægter. Derefter skal vi stifte bekendtskab med tre spændende kvindelige barokkomponister: Elizabeth Jacquet de la Guerre, Isabella Leonarda og Anna Amalia von Preussen.
Kvinder på slottet er det andet arrangement i rækken Herregårdskultur på Djursland. Det første arrangement fandt sted søndag den 19. april med fuldt hus. Temaet var Rejse på slottet og publikum kunne gå gennem herregårdens rum efter lyden af sang og tidlig musik i Slotskapellet, nattergaletoner i Renæssancesalen, tårepavaner i Rødestuen og endelig højbarokkens Vivaldi i Kaminsalen, hvor Lone Bording ved en blussende kaminild fortalte om rejser i renæssancen, om kurtisanerne i Venedig og et anderledes kvindeliv.
Det er den fortælling, der fortsætter søndag den 10. maj i den nyrestaurerede Riddersal. Det er lykkedes at få det navnkundige Marais Consort fra Hamborg til at medvirke ved arrangementet, med Hans Georg Kramer på viola da gamba og Ingelore Schubert på cembalo. De suppleres af Annette Friisholm fra DJURS BAROK på blokfløjte. Forud for præsentationen er gået et stort forarbejde fra de tre musikeres side med at drage disse kompositioner af kvindelige komponister frem og indstudere dem, og formentlig er det første gang, de opføres for et nutidigt publikum.
Arrangementet rundes af med en rigtig barokbuffet, som serveres i Spisestuen ved Riddersalen.
Det er Morten Skovmand fra Djurs Barok og kulturformidler Katrine West fra Destination Djursland, der i samarbejde med Gammel Estrup står bag arrangementerne Herregårdskultur på Djursland. På www.herregaardskultur.dk kan man læse mere om arrangementsrækken, som fortsætter med Dans på slottet den 17. maj og Bellman på slottet den 7. juni.
Billetter til alle arrangementerne kan bestilles på telefon 87 52 18 00 eller på info@herregaardskultur.dk.
Af hensyn til kokkene skal der bestilles senest tirsdag inden arrangementet.
Tre komponisters livshistorie
At det har krævet en stærk vilje og en god portion selvstændighed at skabe sig en tilværelse som kvindelig komponist, vidner de tre komponisters livshistorier om. Så meget mere imponerende er det, at det faktisk lykkedes Elizabeth Jacquet de la Guerre at blive så estimeret, at hun af det Franske Parnas i 1732 modtog en medalje, som viser hendes ansigt og på bagsiden placerer hende blandt musikerne på parnasset. Solkongen, Ludvig 14., skal have ytret at hun ikke mindede om noget, han havde hørt før, men var ny og original.
Isabella Leonarda fra Novara valgte den vej, som var mulig for adelskvinder, der ikke blev gift, og gik i en alder af 16 Ã¥r i kloster, hvor hun underviste i musik og blev abbedisse. Derved tjente hun sÃ¥ godt, at det kunne finansiere hendes karriere som komponist. I et tidligt fransk musikleksikon skriver Brossard, at ”alle værker af den berømte og uforlignelige Isabella Leonarda er sÃ¥ smukke, sÃ¥ graciøse og pÃ¥ samme tid sÃ¥ lærde og kloge, at min største sorg er ikke at eje dem alle”.
Anna Amalia von Preussen var lillesøster til Frederik den Store. Interessen for musik delte de to søskende; men da Frederik den Store opdagede Anna Amalias hemmelige giftermÃ¥l med en baron, forviste han ikke desto mindre sin gravide søster til et kloster. I klostret blev hun abbedisse og sÃ¥ velstillet, at hun kunne tage til Berlin, fÃ¥ undervisning af en af Johann Sebastian Bachs elever og skabe sig en karriere som komponist og musiksamler. Der er kun overleveret fÃ¥ af hendes værker, mÃ¥ske fordi hun, som hun selv skrev, var ”selvkritisk”.
Mad efter historiske opskrifter
Som noget nyt ved dette års Herregårdskultur på Djursland serveres der mad efter historiske opskrifter. Det er madhistorikeren Bi Skaarup, der har samlet og bearbejdet opskrifterne og sammensat menuerne. SMAG tilbereder og anretter maden.
Til Kvinder på slottet serveres en barokbuffet fra omkring 1710. Her er menuen:
Barokbuffet 1710
Stegte Kyllinger med Ribssovs
Postej af syrligt Kalvekød
Syltede Champignon
Citrontærte
Mandeltærte
Svesketærte
Hvedebrød og Smør
Kan nydes med en Grüner Veltliner fra Østrig
Gammel Estrup
Jyllands Herregårdsmuseum
Randersvej 2
8963 Auning
Kilde: Destination Djursland
sof