Interessen for at sidde i FDB’s bestyrelse er stor. Hele 27 kandidater har meldt sig
ind i kampen om de ni ledige bestyrelsespladser. Dermed er der lagt op til et yderst spændende valg.
Valget, der løber af staben pÃ¥ FDB’s landsrÃ¥dsmøde den 2. maj, er det første efter indførelsen af en ny foreningsstruktur. Den nye struktur betyder, at alle kan stille op, uanset om de er ’menigt’ medlem af FDB eller medlem af landsrÃ¥det.
”Det er meget positivt, at sÃ¥ mange stiller op til bestyrelsesvalget. Det viser, at der er en interesse blandt FDB’s medlemmer for at være med til præge udviklingen i foreningen,” siger FDB’s formand Lasse Bolander.
For de kommende bestyrelsesmedlemmer venter ansvaret for at sikre, at FDB arbejder for ansvarlighed inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel. Dels gennem Coop Danmarks butikker og dels gennem støtte til nyskabende aktiviteter. Der venter ansvaret for at give de 1,6 millioner medlemmer indflydelse på og viden om foreningen. Og så venter ansvaret for at sikre, at FDB er en ansvarlig ejer af såvel Coop Danmark A/S (Danmarks største dagligvarevirksomhed) som FDB's øvrige datterselskaber: Republica A/S og Severin Kursuscenter A/S.
”Som medlem af FDB’s bestyrelse har man det overordnede ansvar for udviklingen af foreningen, bÃ¥de at sikre gode vilkÃ¥r for lokalt engagement, men ogsÃ¥ at beslutte rammerne for de nye tværgÃ¥ende og udadvendte aktiviteter inden for sundhed, miljø, etik og klima. Herudover er FDB ejer af Coop, et reklamebureau, en kursus- og konferencevirksomhed og en ejendomsportefølje. Det er i sidste ende FDB's bestyrelse, der har ansvaret for at forvalte disse værdier,” siger FDB’s formand Lasse Bolander.
Som optakt til valget den 2. maj har hver kandidat lavet en skriftlig præsentation af sig selv, hvor de fortæller om, hvordan de vil forvalte deres bestyrelsesplads. Kandidatlisten og præsentationerne kan ses på www.fdb.dk.
Kilde: FDB
sof