Kent Thomsen & De Dyre Drenge - 1. maj 2009 kl. 20.30 i »Kulturministeriet«
Blues på dansk... det er altså noget helt specielt!
Kent Thomsen spiller bluesguitar og synger blues med danske tekster. Teksterne handler om eviggyldige emner som karlekammerliv, kvindfolk, knallerter og den farlige cocktail: Gule ærter og pløjestævne. Det hele væves usandsynligt nok alligevel sammen til en fortalt historie om levet liv. Derfor må der advares om direkte anstødelige ord og vendinger, ligesom hentydninger til alkohol og stoffer, ja sågar tobak, kan forekomme.
De Dyre Drenge:
Niels Nello Mogensen, bassist, kapelmester
Niels Ole Thorning, "Esbjerg Slim", pÃ¥ piano og pÃ¥ or’l
Per Kolling, trommeslager.
Selv dyre drenge arbejder skam for pengene. Et velholdt herrehold, sammenspillet siden 1990. Med insisterende intuition spiller de Chicago-inspireret Blues som gjaldt det livet. Hvad det jo også gør. En lang række jobs i ind- og udland, bl.a. tre gange på Åmål's Bluesfestival i Sverige, giver orkestret overskud til at bakke sangene op med en syret fantasi og et par blå toner her og dér, som Muddy Waters måske ikke ville have valgt.
Så start fantasien og Den Indre Puch Maxi og tag med De Dyre Drenge ind i dette spejlkabinet af folk, fæ og atmosfæriske forstyrrelser.
Kulturministeriet – Ebeltoft Kulturhus
Festpladsen, Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft
www.ebeltoftkulturhus.dk
Tlf.: 8634 0033
Kilde: Kulturministeriet
sof