Rapport om den fremtidige skolestruktur skal klæde politikere på til at træffe beslutninger
Forskellige scenarier for den fremtidige skolestruktur i Norddjurs bliver beskrevet i ny rapport. Rapporten skal give kommunalbestyrelsen et så kvalificeret beslutningsgrundlag som muligt i forsøget på at opfylde hensigtserklæringen på området.
Et stadigt faldende børnetal, behov for renovering og ombygning af skoler, ønsket om et mere kvalificeret undervisningstilbud og kommunens økonomiske udfordringer. Det er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen for 2009 lavede en hensigtserklæring på skoleområdet.
Heri pegede politikerne på at opnå besparelser på området på 7,5 millioner kroner i 2011 og 18 millioner kroner i 2012. Der blev endvidere peget på, at der heraf skulle tilbageføres 25 procent til styrkelse af undervisningen på normalområdet.
En ny rapport konkretiserer en række strukturelle spørgsmÃ¥l pÃ¥ skoleomrÃ¥det og gør rede for udviklingen i elev – og klassetal. Samtidig beskriver rapporten forskellige scenarier for strukturændringer, f.eks. mulige skolelukninger, dannelsen af indskolingsskoler (for 0.-3. klassetrin), ligesom den gør rede for sammenhængen med bl.a. børnepasningsomrÃ¥det og fritids- og kulturomrÃ¥det samt hvordan skolebuskørslen skal organiseres i en ny struktur.
Færre børn i fremtiden
Rapporten skal tilbyde det bedst mulige beslutningsgrundlag, når de 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen skal blive enige om, hvordan skoleområdet skal se ud i fremtiden.
”Vi skylder børn, forældre, skoleledere, lærere og politikere at lægge kombinationsmuligheder frem, sÃ¥ beslutningerne kan træffes pÃ¥ et sÃ¥ kvalificeret grundlag som muligt. Rapporten afdækker, om besparelserne kan opnÃ¥s – og hvordan - og belyser ogsÃ¥ de øvrige konsekvenser, som en skolestrukturændring vil medføre”, siger Børne -og Ungedirektør Finn Byrialsen om den nye rapport, som det uafhængige konsulentfirma Pythea har udarbejdet for Norddjurs Kommune.
Rapporten skitserer befolkningsprognoser og prognoser for det fremtidige ressourceforbrug på skoleområdet. Demografien viser, at antallet af børn i Norddjurs ikke er så højt, som man havde regnet med. Pr. 1. januar 2009 var der således 138 færre børn i aldersgruppen 0-16 år end forventet i 2008. Søgningen til skolerne er siden 2006 faldet med næsten syv procent eller 283 elever.
Fremtiden tyder ogsÃ¥ pÃ¥ et fald i børnetallet. Fra 2009 – 2017 forventes antallet af børn i Norddjurs at falde fra 7.940 til 6.493 svarende til et fald pÃ¥ 14,7 procent over perioden, fremgÃ¥r det af rapporten.
Hele området under lup
Udviklingen betyder, at elevtallet og antallet af klasser også ændrer sig i nedadgående retning. Samtidig er faldet i børnetallet ikke ens over hele kommunen. Derfor er det nødvendigt at se på alle lokalområder både hver for sig og i sammenhæng med naboområder.
Der er i rapporten skitseret scenarier, der tilsammen giver en større besparelse end hensigtserklæringen peger på, således at der er valgmuligheder for at kunne leve op til erklæringen.
F.eks. er den årlige besparelse ved at lukke Voldby skole, Langhøjskolen, Glesborg skole, Toubroskolen og Østre Skole cirka 21 millioner kroner. Lukningen af disse skoler vil medføre en nettoanlægsbesparelse på cirka 36 millioner kroner. Hertil kommer besparelsen på grund af nedgangen i elevtallet på cirka 20 millioner.
Grundig information
”Vi er klar over, at strukturændringerne vil betyde en stor forandring i hverdagen for mange borgere og ansatte – uanset hvilke modeller, vi ender med at pege pÃ¥. Skolen er en vigtig brik i børnefamiliernes hverdag, og vi vil gøre en stor indsats for, at alle bliver nøje orienteret og medinddraget i hele processen hen imod en beslutning om en ny skolestruktur”, siger Erik Hoberg (S), formand for Børne-og ungdomsudvalget.
Han understreger, at:
”Ã…rlige, gentagne besparelser pÃ¥ omrÃ¥det er ikke et alternativ til en omfattende strukturændring, for det vil ødelægge folkeskolen i Norddjurs”.
Den mulige udvikling i Norddjurs er i øvrigt i tråd med det landsdækkende billede. Siden kommunalreformen er der således sket en reduktion af skoler på landsplan. I Region Midtjylland var der i 2009 i alt 383 skoler mod 399 skoler i 2007.
Senest i november 2010 skal politikerne træffe de endelige beslutninger ang. den kommende skolestruktur i Norddjurs Kommune.
Læs rapporten
her
Kilde: Norddjurs Kommune
sof