"Lacy Lacy" - Butch Lacy (klaver) & Lil Lacy (sang) - lørdag den 16. maj kl. 21.00 på Café Bluebird
Den verdensberømte herboende amerikanske jazzpianist Butch Lacy afholder en af sine sjældne koncerter i Danmark. Koncerten giver os mulighed for at opleve en musiker der mestrer sit instrument og er i dyb overensstemmelse med sit materiale – amerikansk jazzmusik direkte fra kilden.
"Lacy Lacy" - Butch Lacy (klaver) & Lil Lacy (sang) - en far/datter duo.
Lil Lacy, født 1985, er 2. Ã¥rs studerende pÃ¥ Rytmisk Musikkonservatorium i København. Efter endt studentereksamen rejste Lil i 10 mÃ¥neder rundt i USA og Mellemamerika, hvor hun spillede koncerter med musikere hun mødte undervejs, her i blandt guitaristen Peter Sprague. I Danmark har spillestederne bl.a. været Copenhagen Jazzhouse, Frederiksberg Haveselskab og Christianshavns Beboerhus. Lil spiller i forskellige konstellationer og har kommende koncerter med bandet ”Lil Lacy og Ulla Pihl” og med en trio bestÃ¥ende af Lil Lacy (voc), Andreas Fryland (dr) og Joel Illerhag (b).
Butch Lacy, der er født i Richmond, Virginia i 1947, har en karriere bag sig, der overgår de fleste og som sammen med hans store indlevelse og humor giver tilhøreren en oplevelse man ikke lige glemmer. Butch Lacy må siges at være en pianist i verdensklasse. Han har boet i Danmark siden 1982, hvor han har undervist mange af vores mest fremtrædende pianister så som Carsten Dahl, Peter Rosendahl, Olivier Antunes, Martin Schack m.fl. Butch Lacy arrangerer bl.a. musik til DR's underholdningsorkester, DR's Bigband og Klüvers Bigband. Inden han flyttede til Danmark, var han i en periode sangerinden Sarah Vaughans faste pianist, derudover optrådte og indspillede han med jazzstjerner som Chet Baker og Lee Konitz. Aktuelt arbejder Butch Lacy som komponist og arrangør for blandt andre Caroline Henderson og spiller med Kresten Osgood, (dr) og Nils Davidsen (b) og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.
Programmet for Café Bluebird vil bestå af sange fra Danmark, USA og Spanien samt musikernes egne kompositioner.
Entré 75 kr.
Menu 148 kr. fra kl. 19.00.
Billetsalg på tlf. 61 33 47 15.
Tilmelding nødvendig.
Blue Bird
Bønnerupvej 10
Bønnerup Strand
8585 Glesborg
Tlf. 61 33 47 03
www.cafebluebird.dk
Kilde: Kulturraket / Café Blue Bird
sof