"Havets dag i Europa" markerer havets betydning for vores dagligdag.
Overfiskning, forurening, pirateri, ændringer i kystklimaet og vindenergi pÃ¥ havet – alle disse emner blev taget op pÃ¥ en netop afholdt EU-konference om havpolitik.
Ved konferencen i Rom deltog højt profilerede miljøeksperter, forskere samt erhvervs- og regeringsledere i tre dages workshopper. Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, og Kommissionens formand, José Manuel Barroso, var blandt hovedtalerne.
De problemstillinger, der blev fremført, vil indgå i EU's havpolitik.
Konferencen den 19.-20. maj var blot et ud af ca. 40 arrangementer over hele EU for at markere havets dag i Europa. Der var også workshopper, udstillinger, åbne havnedage og miljøprojekter.
Sidste år udnævnte EU den 20. maj til dagen, hvor vi fejrer havets betydning i europæisk historie, kultur og økonomi. Det er samtidig en lejlighed til at fokusere på mulighederne og udfordringerne for de regioner og virksomheder, der er afhængige af havet.
EU har ca. 70 000 km kystlinje fordelt pÃ¥ 22 lande. Ca. 40 % af befolkningen – omkring 200 millioner mennesker – bor i kystomrÃ¥derne, som tegner sig for ca. 40 % af EU's bruttonationalprodukt (havnevirksomhed, skibsfart, fiskeri, turisme og andre aktiviteter).
Mange EU-politikker har en maritim dimension, og indtil for nylig blev de fleste forvaltet sektorvis. Med stigende konkurrence mellem aktiviteterne i kystområderne indfører EU nu en integreret strategi, der skal sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Strategien blev søsat i 2007. Siden da har Kommissionen fremsat forslag for at fremme havforskning, udbygge havne, forbedre forvaltningen af havet og mindske barriererne for skibsfart.
Andre forslag skal fremme vindenergi på havet, hjælpe kystsamfundene med at tilpasse sig til klimaændringerne og støtte arbejdsstyrken inden for skibsfart og fiskeri.
Senest har Kommissionen foreslået ny lovgivning i kampen mod ulovligt fiskeri. Den har også påbegyndt en bred høring i EU om en grundlæggende reform af den fælles fiskeripolitik.
Kilde: EU-komissionen
sof