Norddjurs’ musikskole, billedskole og dramaskole bliver til én samlet skole d. 1. august i Ã¥r. I første omgang kommer elever og lærere ikke til at mærke forandringen, som udelukkende sker pÃ¥ administrativt niveau. Men pÃ¥ længere sigt er der ambitioner om at arbejde tværfagligt og lade de tre kunstarter spille sammen.

|
 Kortræf
|
 Kulturskolens nye folder
|
Én plus én plus én giver mere end tre. I hvert fald, når man taler om sammenlægningen af tre kulturtilbud i Norddjurs Kommune, nemlig musikskole, dramaskole og billedskole. De tre skoler lægges sammen pr. 1. august i år, foreløbigt kun på administrativt niveau, men allerede nu er processen godt i gang, blandt andet i den nye medarbejdergruppe, som skal lære hinanden, og kulturskolens nye værdier, at kende.
”Vi vil gerne kendes pÃ¥, at vi arbejder med kreativitet pÃ¥ et mere tværgÃ¥ende niveau, end man før har set. Det tværfaglige aspekt er meget vigtigt for kulturskolen. Musik, drama og billedkunst har værdi i sig selv – og hver for sig. Men nÃ¥r forskellige kunstarter kommer i spil med hinanden og udtrykkene blandes, løfter det bÃ¥de kreativitet og virkelyst. SÃ¥ bliver resultatet mere end summen af de enkelte dele. Det vil vi gerne udvikle i fremtiden”, forklarer Finn Rosenløv, leder af Norddjurs Musikskole og kommende leder af kulturskolen.
At tænke de tre kunstarter sammen handler ikke blot om, at musikskoleeleverne kan spille musik til et teaterstykke, som drama-eleverne opfører. Eller at billedskolens unge kunstnere skal male kulisser til forestillingen. Finn Rosenløv husker tilbage på et projekt for nogle år siden, hvor et teaterstykke handlede om et band, og hvor scenografi og billeder blev en aktiv, fortællende del af historien.
Fælles værdier
Foreløbig sker sammenlægningen dog kun på administrativt niveau. Musikskolens administration overtager således to de andre skolers administration. Det vil sige, at kulturskolen ikke bliver placeret ét fælles sted, og at der ikke sker ændringer i skolernes fysiske rammer og undervisningssteder. Hvis politikere og økonomien tillader det, er håbet engang at kunne tilbyde undervisning i fælles lokaler. Dette vil ske med blik for, at tilbuddene fortsat skal være i nærheden af, hvor eleverne er.
”Elever, forældre, lærere og andre med interesse i skolerne kommer ikke til at mærke de store forandringer i første omgang. Vi fortsætter som hidtil, dog med en ny hjemmeside og tidligere tilmeldingsfrist, end billed-og dramaskolens elever er vant til”.
”Men pÃ¥ længere sigt vil vi arbejde med de tværfaglige dimensioner, og i midten af juni er alle medarbejdere inviteret til en værdi-dag, hvor vi sammen skal finde ind til kernen af, hvad kulturskolen skal kendes pÃ¥. De værdier, vi hver især har med os, skal spille sammen i en fælles kultur. Det er en spændende proces, som vi glæder os til at gÃ¥ i gang med”, siger Finn Rosenløv.
Han peger på, at der er mange fordele ved at samle administrationen på ét sted. Det vil blive lettere at forberede og koordinere fælles arrangementer og projekter, fordi planlægningsleddet er samlet ét sted.
Ny hjemmeside
Lars Møller (S), formand for Kultur- og udviklingsudvalget, glæder sig over udsigten til kulturskolen.
”Nu fÃ¥r vi et sted, hvor børn og unge kan udvikle deres kunstneriske kompetencer i tværfaglige rammer. For bÃ¥de elever og lærere giver det muligheder for synergi og kompetenceudvikling, og kulturskolen er med til at bringe Norddjurs helt i front pÃ¥ det kulturpolitiske omrÃ¥de. En stor tak til medarbejderne, som har ydet en stor indsats i processen”, siger han.
Finn Rosenløv gør i øvrigt opmærksom på, at tilmeldingsfristen i år er d. 15. juni. For billed- og dramaskolens elever er denne frist tidligere end normalt.
Foldere og plakater om den nye kulturskole er netop blevet delt ud på biblioteker, på Grenaa rådhus, posthuse, institutioner og lignende. Kulturskolen har også fået ny hjemmeside, som kan ses på adressen
www.norddjurs.dk/kulturskole. Her kan man også downloade folderen.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof