Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ã…h Abe koncert tirsdag den 13. oktober kl. 16.00 i Pavillonen

Et vaskeægte Åh Abe koncert i efterårsferien for børn i alle aldre


Medvirkende: Alberte, Martin Brygmann, Mek Pek og Habbasutterne

Åh Abe, Hej Frede, Tre Små Fisk, Pa-Papegøje, Habba Habba Zoot Zoot og Tjubang Chokolademand er bare nogle af de sange man får at høre når Martin Brygmann, Alberte og Mek Pek sammen med det forrygende band, Habbasutterne, går på scenen.

Børnene kender Alberte som Luna fra Bamse og Kylling, Tju Bang Chokolademand, Hej Frede etc.

Alberte har, som en af de meget få, haft et stort og trofast publikum såvel blandt børn som blandt de voksne. Med rollen som Luna i den elskede børneserie Bamse og Kylling, er hun gået lige I hjertet på de fleste børn.
Alberte medvirker også på mange af Åh Abe pladerne, bl.a. med titelsangen til nr. 4 I rækken, Hej Frede . Hendes største hit for børn, må nok være Tju bang chokolademand fra albummet af samme navn. Alberte er også at finde på Mek Pek & Habbasutternes nye CD Gum Gum Gummiand, hvor hun synger duet med Mek i Det si´r vi ikke noget om til børnene.
Når hun optræder spreder hun varme, glæde og godt humør til alle der lytter med.

Martin Brygmann kender de fra Far til fire, julekalendere og de seneste 3 års Åh Abe koncerter..
Sanger, skuespiller og entertainer Martin Brygmann er især kendt fra sine mange humoristiske indslag i bl.a. Det Brune Punktum, som han dannede i 1999 sammen med Hella Joof og Peter Frödin.
Herudover har han figureret som bl.a. Kirsten Hüttemeyer i komiker/sangtruppen Lex og Klatten samt i forskellige spille- og novellefilm siden debuten i filmen "De Skrigende Halse" i 1992.
Martin Brygmann har desuden medvirket i adskillige spille- og novellefilm op gennem 1990erne, bl.a. "Fede Tider" og "Italiensk for begyndere".
Han spillede den lumske Loke i TV2s festlige julekalender "Jul i Valhal", som han også havde skrevet og produceret musikken til.
Martin har også medvirket som solist på Åh Abe koncerterne, og han startede egentlig som trommeslager, bl.a. for Lars H.U.G.

Mek Pek og Habbasutterne fra diverse børneudgivelser og Muskelsvindfondens Åh Abe koncerter.
Uanset hvilket børnearrangement man har i tankerne, så vil en koncert med Mek Pek skabe den succes, enhver arrangør håber på.
Gennem de seneste 15 år har Mek Pek opbygget et solidt image som børnenes ven. Med en udsædvanlig energi, humor og oprigtig glæde underholder han børn, deres forældre og alle andre barnlige sjæle.
Med cirka 100 koncerter om året, kan man godt undre sig over, hvorfor en koncert med Mek Pek & Habbasutterne aldrig bliver kedelig eller triviel opvisning.
Svaret ligger i Mek Peks eminente sans for det enkelte publikum. Hver eneste job er for ham en ny og spændende udfordring, og det er hver gang lige vigtigt for ham, at publikum får en god oplevelse med hjem.

Showet er spækket med hits og alle solisterne mestrer evnen til  at underholde børn på en oprigtig og humoristisk måde, der gør dette show til nok det bedste bud på en hyggelig eftermiddag med familien.

Billetsalget åbnes tirsdag den 2. juni.

Entré: kr. 130,-
Unummerede siddepladser.

Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
www.pavillonen.dk

Kilde: Pavillonen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam